Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

130 længere Stykke ned ad Grøften, selv efter at man er kom- men i fast Bund igjen, hvorved man kan føre det frem- brydende Vand til et saa meget større Antal Stødfuger og derved sikre sig saa meget bedre, at Vandet kan komme ind i Rorene, efterhaanden som det strømmer til. Sten- faskinen dækkes helst med sejgt Ler. Denne Nedlægning af Stenfaskiner omkring Rørledningerne er en Forholds- regel, som det meget maa anbefales at iagttage paa saa- danne korte Strækninger, hvor man har Grund til at anse dem fornødne; thi om de end ere besværlige at anbringe, saa maa det dog altid holdes for Oje, at en Mangel ved Dræningen, som først viser sig bagefter, stedse gjør megen Fortræd og er dobbelt vanskelig at udbedre. Over- hovedet kan vandrigt Flydesand medføre de største Van- skeligheder, som man kan møde ved et Dræningsanlæg, og man kan ikke gjøre for meget for i saadanne vanske- lige Forhold at sikre Dræningens Soliditet og Varighed. Kommer Vandet frem i Grøftebunden som klart springende Kilder, der bryde igjennem fast Bund, saa maa man ved forskjellige Forholdsregler søge at sikre sig Vandets hurtige Indtrængen i Rørene. Smaa Kilder af mindre Omfang og Vandføring kan man behandle ved at grave dem godt ud i Dybden og Breden og fylde Hullet med Sankesten, som stampes fast, og naar Vandet atter har dannet sig en klar Strøm gjennem Stenbunden, saa lægger man Rørledningen derover og omgiver den med en Sten- ■ faskine paa en kortere eller længere Strækning ned ad Grøften, som ovenfor beskrevet. Større Kilder med en betydelig Vandføring har Forfatteren givet Afløb gjennem 3", 4" og 5" Rørledninger, i nogle Tilfælde ved at bygge en underjordisk Stenkiste over Kilden, hvor Grunden er fast nok til at bære en saadan, tilkline den godt med æltet Ler og fore Afløbsledningen igjennem den ene Side- væg ind i Stenkamret; i andre Tilfælde ved at lægge en bred og svær Egeplanke over Kilden, lægge Rørledningen