Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

132 er, at man danner en god Bund ved at udgrave Grøften noget dybere og indfylde fast Jord, helst Grus eller Smaa- sten, som stampes sammen og senere udjævnes med fin Jord for at give Rorene et baade fast og jævnt Leje. Naar en Mark med Torvejord af større Udstrækning drænes, saa har man paa Steder brugt at grave Grøften noget dybere, end Ledningen skal ligge, og derefter med en skarp Spade dannet et Indsnit i Grøftens Sidevæg til Leje for Rørene, saaledes. Denne Methode er god, og Rørledningen holder sig godt, thi den har et Leje, der ikke er optraadt af Arbejderne, og den lider / ikke nogetsomhelst Tryk, men Methoden er /O ikke meget kjendt, endskjendt den i de * -------senere Aar er anvendt en Del i enkelte Egne af Landet. § 19. Grøfternes Fyldning. 64. Naar en Grøft er lagt færdig, maa den eftersees, for at Opsynet kan overbevise sig om, at den er tilfreds- stillende i enhver Henseende, og derefter maa den strax til- dækkes med saa megen Jord, at den er sikret mod ethvert Slags Forstyrrelse. Ved Dræning af stiv Lerjord kan man rigtignok ofte ønske, at Grøfterne staa aabne nogen Tid, for at Grøftesiderne kunne udtørres og begynde at danne Revner, saa at Jorden kan være noget mere gjennemtrængelig for Vand i Rørenes nærmeste Omgivelser; men det er dog ikke uden Fare at lade Ledningerne ligge udækkede, thi dels er man udsat for, at nedfaldende Stene eller haarde Jordklumper kunne knuse et Rør og derved ødelægge Ledningen, hvis Skaden ikke opdages, dels kan et pludse- ligt og stærkt Regnskyl bringe Leret til at flyde ud i en Vælling, der for en Del trænger ind i Rørene og afsætter sig som Slam, men navnlig i stor Mængde lejrer sig som en tæt Masse udenom Rørene og i lang Tid forhindrer