Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

137 Planker af 3—4 Fods Længde, eller ved at omgive de sidste to Fod med en Kasse af hugne Sten med Bund- sten, Flugtsten og Dæksten, ganske som en almindelig Stenkiste under en Vej, saaledes at Dækstenen hviler paa Flugtstenene og ikke paa Rorene. Man kan ogsaa ind- mure Rørledningernes Munding med en Indfatning af haardbrændte Mursten i Cement. For at Grøftesiden ikke skal falde fra eller skylles bort, omgives Rørene eller deres Indfatning altid med velpakkede Græstørv. Beskyttelse mod indtrængende Dyr kræver, at Rør- aabningerne ere forsynede med en Rist, der lukker Dyrene ude. Denne Beskyttelsesmaade synes Landmændene dog ikke ret om, fordi Risterne, der tidligere anvendtes af plumpt Jernarbejde, hindrede Vandets frie Afløb, og da derfor maaske endog de fleste Rørmundinger have været aabne og tilladt uhindret Adgang for de nævnte Dyr, saa har man erfaret, at Ulemper for Dræningen, hidrørende fra, at Dyr have søgt ind i Ledningerne, i Grunden kun forekomme forholdsvis saa sjeldent, at den praktiske Er- faring muligen tilsidst fører til, at man lader Rørmundin- gerne staa aldeles aabne. Tør man ikke løbe an paa dette, saa skal man forsyne Rørmundingerne med en Rist, der enten maa være til at aabne og lukke som de mere massive Jernriste, eller hellere blot bestaa af galvaniseret Jerntraad, da Riste heraf have den store Fordel fremfor Jernriste, at de kun i mindre Grad hindre Vandets Afløb og ruste ikke saa let. Støbte Jernriste kunne let anbringes i indmurede Mundinger; Riste af Traad kunne bedst an- bringes i Træmundinger, idet Traaden vikles om galvani- serede Søm, som slaaes fast i Enden af de Planker, der danne Rørenes Indfatning. Traadene i Risten skulle have en lodret (ikke vandret) Stilling, og Mellemrummene i Risten kunne have 1/s Tommes Vidde. I den nyere Tid anvendes ikke sjeldent til Udmun- dinger af Drænledninger støbte Rer af Beton, af 3—4