Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde
Forfatter: D. Hannemann
År: 1876
Forlag: Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 170
UDK: 626.8
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
af et Aars Tid, og hvor man da har lagt større Dimensioner
af Rer, f. Ex. ikke mindre end 2" Ror til Sugeledninger,
for at forebygge en alt for hurtig Tilstopning paany. En
saadan Rensning af Ledningerne paa mindre Streg har dog i
nogle Tilfælde paa kilderig Jord været nødvendig gjen-
tagne Gange, og der mangler ikke Exempler paa, at det
har været nødvendigt at tage Hovedledningerne helt bort
og indtil videre erstatte dem med en aaben Grøft. Som
Regel tør det maaske antages, at Okkerdannelsen med
Tiden vil aftage, selv om den ogsaa i det første Aar efter
Dræningen synes at tage til, og man nærer derfor altid
det Haab, at Dræningen omsider dog vil blive holdbar,
selv paa de værste Steder, naar man blot ikke skyer
Ulejligheden og Ubehageligheden med de fornødne Rens-
ninger i de første Aar.
Da man under særdeles vanskelige Forhold med stor
Okkerdannelse og svagt Fald har gjort gunstige Erfaringer
ved at tage Hovedledningerne bort og erstatte dem med
aabne Grøfter, har dette ført til, at man under lignende
Forhold dræner uden Hoved- og Samleledninger, forsaavidt
saadant kan lade sig gjøre, og lader da Sugeledningerne
udmunde direkte i de aabne Grøfter. Man har paa denne
Maade med Held drænet meget okkerholdige Arealer, som
paa Grund af lav Beliggenhed tillige skulde drænes ved
Hjælp af mindst muligt Fald. De direkte Udløb af Suge-
ledningen og det store Antal Udløbsaabninger danne i
saa Fald et mindre Onde, som man frivillig underkaster-
sig, og man har derved undgaaet et større Onde, nemlig
Faren for hyppig Forstoppelse. De meget okkerrige
Arealer, hvor en saadan Fremgangsmaade kan anbefales,
forekomme dog vistnok neppe i gammeldyrket Jord,
fordi denne Tilstand har gjort enhver tidligere Kultur-
umulig, men saa meget hyppigere forekomme de i den
raa Jord, der ved Dræning skal forberedes til Dyrkning,
og da hyppig paa Jord af en god naturlig Sammen-
10