Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

2 med Smaasten eller Faskiner, og flere latinske Agronomer give Forskrifter for saadanne Ledningers Udførelse. I Frankrig beskrives samme Slags Dræning allerede hos en Forfatter fra Aar 1600 (Olivier de Serres: Théatre d’Agri- culture). I England er samme Dræning beskreven af Walter Blight i en Afhandling fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. 4. I Slutningen af forrige Aarhundrede opfandt en engelsk Landmand i Warwickshire, Mr. Elkington, en ny Dræningsmaade, der blev benyttet med saa meget Held og vakte saa megen Opmærksomhed, at Parlamentet tilstod ham en Belønning af 1000 Pund Sterling for hans Op- findelse. Princippet for denne bestaaer i at sætte de øvre, vandholdige Jordlag i Forbindelse med dybere, vand- afledende Jordlag, hvor saadanne ved Boring vise sig at være tilstede. Det sees imidlertid let, at denne Drænings- maade kun kan finde Anvendelse i særegne Lokaliteter. 5. I Begyndelsen af dette Aarhundrede forfægtede Smith fra Deanston ivrig Anvendelsen af Dræning med Smaasten eller Skærver i en Dybde af 2 à 21/e Fod og bidrog meget til denne Dræningsmaades Udbredelse i England og Skotland. Ledninger af brændt Ler af halv- rund Form, hvilende paa en løs, flad Saal, begyndte ogsaa at komme i Brug. I Trediverne begyndte flere engelske Ingeniører, fremfor Alle Mr. Parkes, at fremhæve Betyd- ningen af at dræne dybere, og fra 1843 kan man regne den vigtigste Forbedring i Dræningen, idet Mr. Eead fremstillede Prøver af brændte, runde Drænror paa den landøkonomiske Udstilling i Derby, hvilke Prøver bleve belønnede med en Guldmedaille. Dræning med Rer vandt navnlig ved Mr. Parkes’ utrættelige Bestræbelser hurtig Udbredelse og viste saa store Fordele baade i Henseende til Prisbillighed og Sikkerhed i Virkningen fremfor de tidligere bekjendte Maader, at man derfra kan regne, at Dræningen begyndte at trænge ind som et væsenligt Led