Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

166 at blive ødelagt om Foraaret, men selv om man skulde løbe den Risiko, at Vintersæden skulde gaa bort paa et saa udsat Sted af mindre Udstrækning, saa vilde Tabet dog ikke være betydeligt ved bagefter at benytte Jorden til Vaarsæd. For at faa Vandet hurtig ind i Rørene i disse kjedel- formige Fordybninger, hvor det hyppigst vil fremtræde som Overfladevand, er der anbefalet mindre Drænings- brønde, hvori Suge- og Samleledninger fra de forskjellige Retninger udmunde igjennem Væggene, og hvorfra atter Hovedafløbsrøret ogsaa har sit Afløb nogle Tommer lavere. Brøndens Bund skulde være c. 1 Fod dybere end Afløbs- roret for at optage tilskyllet Sand. Brønden dækkes af et Laag med Rist i for at tilbageholde Straa og Klumper fra at skylle ned med Vandet, ligesom ogsaa Afløbsroret maa have en Rist eller tragtformig gjennemhullet Plade for Mundingen. Ved denne Indretning kan Brønden aabnes og renses efter enhver Oversvømmelse, men Andre anbefale at fylde Brønden halvt med Sankesten, derover 1 à 2 Fod Harpegrus og øverst et Lag Jord. Vandet filtreres da bedre, men en Rensning er langt vidtløftigere. Under alle Omstændigheder danne saadanne Indret- ninger stedse et svagt Punkt paa Dræningen, som kræver ideligt Tilsyn for at holdes i Orden. Kan man derfor und- gaa Dræningsbrønde, f. Ex. hvor selve Fordybningen er af en noget større Udstrækning, og i deres Sted anvende et tæt System af større Sugeledninger, lagte i og dækkede med et tykt Lag af Harpegrus, kan man paa den Maade skaffe Overfladevandet tilstrækkelig Adgang til Afløbsrorene, saa er dette altid at foretrække som det sikreste. 79. Optagelse af Overfladevand fra fremmed Grund. Skjendt Dræningsbrønde i enhver Henseende og vistnok med Rette betragtes med en ængstlig Mistillid af Landmændene og derfor bør undgaaes saa vidt muligt, saa gives der dog et Tilfælde, hvor man maa forsone sig med