Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

4 (oversat af Møller-Holst) bleve omdelte af Selskabet navnlig til Laanebibliotheker. I samme Aar begyndte Selskabet at anbringe Dræningslærlinger hos Godsejer Tesdorpf; disse Lærlinger erholdt ved Arbejdstidens Ophør en Dueør af Indenrigsministeriet. I 1853 havde Godsejer Tesdorpf drænet et Areal af 200 Tdr. Land, Grev Frijs til Frijsenborg et lignende Areal og Godsejer Valentiner 150 Tdr. Land, og paa flere andre Steder var Sagen kommen igang. En Gaardejer paa Mors erholdt af Landhusholdningsselskabet en Under- støttelse til et Dræningsforsøg, for at Dræningen kunde blive bekjendt i hin Egn af Jylland. Oplæringen af unge Bønderkarle i Dræning fortsattes hos Godsejerne Tesdorpf og Valentiner. Et Par driftige Mænd i Jylland erholdt Understøttelse af Landhusholdningsselskabet til at anskaffe Drænrørsmaskiner for at bringe Fabrikationen igang ved deres Teglværker. I 1853 drænedes større Arealer paa Korselitze, Liselund og Dalbygaard. 1 1855 var der paa Frijsenborgs Hovedgaarde allerede drænet 700 Tdr. Land, og paa mange Gaarde i det østlige Jylland havde Dræ- ningen fundet Udbredelse. I samme Aar erholdt en Hus- mand i Aarhusegnen en Understøttelse af Landhushold- ningsselskabet for at sætte et Dræningsforsøg igang og saaledes give et Exempel for de mindre Jordbrugere i Egnen, og Selskabet vedblev iøvrigt at virke for Sagen ved at sende unge Mænd til Udlandet og anbringe Bønder- sønner navnlig hos Godsejer Tesdorpf for at lære den praktiske Udførelse. Paa Præsternes Embedsjorder var Dræningen kommen igang ved Understøttelse af Kultusministeriet, som tilstod Laan dertil paa gunstige Betingelser. Fra Indenrigs- ministeriet udbetaltes fremdeles indtil 1865 Dueører til de Dræningslærlinger, som dertil anbefaledes af Landhushold- ningsselskabet; efter den Tid er Udgiften afholdt af Sel- skabet. Fra 1852 indtil Udgangen af 1867 er der ved