Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

169 fjerne det paa Marken nedsynkende Regnvand, har man i særlige Lokaliteter søgt at skaffe Afløb for Væld og opad- stræbende Vand i Undergrunden og saaledes forbedre disse Lokaliteters fysiske Beskaffenhed. Dette er den saakaldte Elkingtons Dræningsmaade, som nu kun er et enkelt Led i den nyere Dræningskunst. Naar der i en Lermark, i ikke lang Afstand fra Overfladen, løber et Sand- eller Gruslag, som er fyldt med Vand, som lider et hydrostatisk Tryk fra fjernere, højere liggende Steder, saa vil Marken vise sig kold og fugtig, og Dræning vil ikke hjælpe, med- mindre man enten lægger Drænledningerne ned i det vandholdige Lag eller i alt Fald sætter dette i Forbindelse med Drænledningerne for at skaffe det Afløb. Ligger det vandholdige Lag for dybt til, at man uden alt for stort Besvær kan lægge Drænledningerne ind deri, saa graver man i Bunden af Drængrøfterne, der da enten fremviser opsivende Vand eller ved sin Blødhed tilkjendegiver det opadstræbende Grundvand dybere nede, et Antal dybe Huller ned til det vandgivende Lag, fylder disse Huller med Smaasten, lægger derefter Rørledningerne paa sæd- vanlig Maade og omgiver Ledningerne paa de Steder, hvor de nedgaaende Huller ere gravede, med harpet Grus, for at lette det opstrømmende Vand Adgangen til Dræn- ledningen. I tidligere Tid lod man det Grundvand, som man saaledes skaffede Luft, løbe bort i aabne eller sten- fyldte Grøfter. I sjeldnere Tilfælde, naar Jordbunden er stærkt lag- delt, kan der under det vandgivende Lag, og kun adskilt fra samme ved et tyndt vandtæt Lag, ligge et Gruslag, som ikke er fyldt med Vand, men tvertimod kan modtage mere Vand og føre det bort. Ved at gjennembryde hint vandtætte Lag paa enkelte Steder, kan man udtømme det vandgivende Lag nedefter, hvilket Princip, om det end kun sjeldent vil finde Anvendelse, dog ikke bør lades ganske uændset, thi det vides benyttet med Held paa et