Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

18 Andet Afsnit. Regnens Forhold til Jordbunden. § 5. Jordbundens vandbindende Evne. Bundet og frit Vand. 18. Naar der falder Regn paa en ter Jordbund, saa vil det øverste Jordlag suge Fugtighed i sig; naar det er blevet mættet med Fugtighed, vil den overflødige Væde synke videre, optages af det næste Lag Jord, til dette ogsaa er mættet, hvorpaa den overflødige Væde igjen vil synke videre, og saa fremdeles. I et overmættet Jordlag vil man altsaa finde Vand i to Forhold, nemlig bundet Vand, der til en vis Grad fastholdes af Jorden, og frit Vand, der uden Vanskelighed løber bort. Det er dette frie Vand, som Drænledningerne bortføre fra Jordbunden. I udrænet Jord vil det frie Vand enten vedblive at synke, indtil det endelig træffer et porøst Jordlag, som tilsteder det Afløb til Siden, eller det vil blive staaende, til det delvis eller ganske fjernes ved Fordampning. 19. Den Vandmængde, som et vist Rumfang Jord optager i sig, inden der viser sig et Overskud af frit Vand, er overmaade forskjellig efter Jordbundens Sammensætning. Humusjord optager mest Vand, dernæst Ler, og løst Sand optager mindst Vand som bundet. 100 Vægtdele Jord opgives at kunne tilbageholde følgende Vandmængder*): *) Efter Schulz-Fleeth: «Der rationelle Ackerbau», Side 166. Maaden, hvorpaa disse Tal ere fundne, er ikke angiven.