Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

* 20 hen til det betragtede Sted. Den hosstaaende Figur 1 anskueliggjør et saadant Tilfælde. Regnen, som falder paa Strækningen ab, vil hurtig synke i Sandlaget og hindres af det nedenunder liggende Lerlag i at synke videre i væsenlig Grad; Vandet vil løbe i Sandlaget og ved c nærme sig Jordoverfladen, hvor det vil findes som Grundvand, eller endog trænge sig frem til Jord- overfladen som Væld, hvis det over Sandlaget hvilende Lerlag kun er svagt i Forhold til Vandets Tryk, hvilket afhænger dels af Hejdeforskjellen mellem ab og c, dels af Sandlagets Modstand mod Vandets Bevægelse. Men der kan ogsaa være Tilfælde, hvor istedetfor Vælddannelse Fig. 1. et ganske modsat Forhold finder Sted, nemlig naar Sand- lagets vandførende Evne er rigelig i Forhold til Vand- mængden, thi da vil Sandlaget kunne modtage mere Vand, end det indeholder, og altsaa virke afledende for Strækningen ved c, der saaledes er drænet af Naturen. Naar i saadant Tilfælde Sandlaget ved c ligger for dybt til, at Regnvandet med tilstrækkelig Lethed og Hurtighed kan bane sig Vej gjennem Leret ned dertil, saa kan man hjælpe paa Naturen ved at bore et Antal Huller ned til Sandlaget. Herpaa beroer den saakaldte Elkingtons Dræningsmethode. § 6. Regnfaldet. 21. Fra 1861 har det kgl. Landhusholdningsselskab ladet paa forskjellige Steder her i Landet foretage meteoro- logiske Iagttagelser, hvoraf Resultaterne ere meddelte i 4