Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

31 bringer da Grundvandet til at stige temmelig pludselig, og med et Par Svingninger naaer det sin højeste Stand i December. Forskjellen imellem højeste og laveste Stand af Grundvandet afhænger dels af Jordbundens Stofblanding, dels af Omgivelserne. Man kan træffe sandig Lerbund, hvor Grundvandet i Marts naaer til 1 Fod under Jord- overfladen og i Eftersommeren synker til 10 Fods Dybde eller mere. 27. For det her betragtede øjemed have Fordamp- ningsforsøgene kun indirekte Betydning, nemlig som Middel til at skjønne, hvor stor en Part af den faldne Regn man paa forskjellige Aarstider maa være belavet paa at kunne bortlede fra Jorden. I England har man søgt at komme direkte til dette Resultat. Allerede i Aarene 1796—98 har John Dalton anstillet følgende Forsøg ved Manchester. Han fyldte en foroven aaben Kasse af 3 Fods Højde og 10 Tom. Vidde først med lidt Grus paa Bunden og for- resten med Muldjord, nedgravede derefter Kassen i Jorden saa dybt, at Jordoverfladen i Kassen kom i lige Højde med Jordoverfladen udenfor, og anbragte et Afløbsror fra Kassens Bund. Jorden i Kassen blev mættet med Vand, og efter at den havde henstaaet i nogle Maaneder, be- gyndte man at opfange'alt det Vand, der løb fra Kassen, og maale det paa bestemte Tider. Lignende Forsøg ere i Aarene 1836—43 anstillede af John Dickinson ved Abbotshill i Hartfordshire. Kassen fyldtes med sandig Lerjord, bevoxet med Græs; den største Vandhøjde løb ved disse sidste Forsøg fra Kassen i November, den mindste i August. Forsøgsresultaterne derfra kunne imidlertid ikke overføres paa vore Forhold, som i klimatisk Henseende ere anderledes. I Tydskland har Møllendorff i Aarene fra 1853—55 anstillet lignende Forsøg ved Gørlitz med tre nedgravede Zinkkasser, 1 □ Fod i Tversnit, 41/4 Fod dybe, med dobbelt Bund, den øverste Bund gjennemhullet, den nederste forsynet med- et Afløbsrør, der førte Vandet fra