Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

41 de Terrainförhold, man har med at gjøre. Skal man paa et drænet Areal nødvendigvis modtage fremmed Tilløbs- vand, enten underjordisk tilført ved Kilder og Væld eller overjordisk Tilstrømning fra et højere Terrain bag den drænede Mark, saa kan Dræningens Vandføringsevne ikke bestemmes alene efter Størrelsen af det Areal, der skal drænes, men den maa forøges af Hensyn til Tilløbsvandet. Denne Forøgelse kan for Kildevældets Vedkommende kun bestemmes ved et rent Skjøn, hvorved man kan være udsat for at begaa betydelige Fejltagelser, thi hyppig træffer man paa saadanne Forhold, at Kilderne, strax efter at de have faaet et friere og lavere Udløb igjennem Dræn- grøfterne, kunne begynde med at give ualmindelige Vand- strømme, som kræve meget større Afledningsrør, end man havde tænkt sig, men senere aftage de igjen, og efter nogle Maaneders Forløb komme de til at give en mindre Vandmængde, der fremdeles holder sig uforandret og kan bortføres af mindre Rørledninger; men lige saa hyppig stiller Forholdet sig ogsaa saaledes, at man ved Dræningen om Sommeren undervurderer Betydningen af tilstedeværende Kilder og Væld og derfor lægger for smaa Afløbsror, som vise sig utilstrækkelige, naar Kilderne i den vaade Aarstid atter føre mere Vand, og selv om man ved Anlæget af Dræningen havde overvejet alle Forhold paa den omhygge- ligste Maade, saa ere Forholdene paa kilderig Jord dog saa vanskelige at bedømme rigtig, at man tidt kan blive nødt til ved en senere Lejlighed at lægge større Rør- dimensioner ned i en eller flere Ledninger, end man op- rindelig havde anseet nødvendige. Overfladisk Tilløbsvand til den drænede Mark medfører saa ubehagelige Ulemper, at man altid først bør undersøge, om det ikke muligen med Fordel lader sig gjøre at afskære det ved en Skjel- groft og lede det bort uden om Dræningen, hvilket i saa Fald bør ske, men er en saadan Udvej ikke tilstede, og skal man nødvendigen føre det fremmede Overfladevand