Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

44 Tredie Afsnit. Grundsætninger for Dræning. § 8. Kjendetegn paa Jordbundens Trang til Dræning. 30. Jordernes større eller mindre Trang til Dræning kan bedst bedømmes af Landmanden, som bruger dem. Den altfor fugtige Jordbund viser sig i Regntider blød, sen at komme til om Foraaret, sen for Sæden at modnes i, tilbøjelig til at samle Ukrudt, saasom Pileurt, Tudsesiv, Ranunkler, Mynte, Senegræs o. fl. For Øjet viser saadan Jordbund sig mørkere end tør Jord af samme Slags og lader Regnvandet staa længe i Vandfurerne. Graver man Huller i saadan Jord i Marts Maaned og træffer frit ud- løbende Vand fra Hullets Sider (Grundvand) i mindre end 3 Fods Dybde, saa er det Bevis paa, at Jorden trænger til Dræning, og i jo ringere Dybde man træffer Grund- vandet, og jo længere hen paa Foraaret det holder sig nær Overfladen, desto stærkere trænger Jorden til Dræning. Stærk Lerjord vil, selv om den har rigeligt Fald, alligevel paa Grund af sin fysiske Beskaffenhed holde saa stærkt paa Grundvandet, at den trænger til’Dræning; men ogsaa lette, sandige Jorder kunne have hejt Grundvand, for- anlediget af en for Grundvandet uigjennemtrængelig Under- grund eller fremmed tilstrømmende Grundvand. Der er imidlertid Tilfælde, hvor Jorden kunde behøve Dræning, men hvor denne dog ikke er mulig, nemlig hvor Jordoverfladens Fald er overmaade ringe, medens det Vandløb, der skulde modtage Drænvandet, har en util-