Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

50 Jordlag, som paa Grund deraf altid ere gjennemvaade og paa Tider, naar Tilstrømningen er størst, endog kunne fremvise blankt Vand paa Overfladen (Virkningen af disse underjordiske Vandstrømme vil bedst forstaaes ved at erindre, hvad der fra Fysikken er bekjendt om Vandets Forhold i samkvemhavende Rør). Saadanne for Dræningen vanskelige og højst uheldige Forhold vil man vel sjeldent faa med at gjøre ved Dræ- ning af gammel, kultiveret Agerjord, thi den dermed føl- gende Vandrigdom og Kulde i Jorden ville i de fleste Til- fælde have været en afgjørende Hindring for enhver Kultur, men man vil træffe saadanne Forhold hist og her, naar Dræningen skal forberede raa Jorders Opdyrkning, navnlig mellem kilderige Strøg ved Foden af højere liggende bak- kede Arealer. Skal man nu dræne et Areal, der foruden sit eget Regnfald tillige lider af underjordisk Tilløbsvand, der ikke kommer frem som Kildevæld, men ved et stadigt Tryk fra neden af holder Jordoverfladen i en vedvarende vaad Tilstand, saa kan man ikke vente nogen tilfredsstillende Virkning af Dræningen, undtagen man kan dræne saa dybt, at Sugeledningerne kunne komme'ned i det vand- førende Lag, og jo mere, jo bedre. For at opnaa dette vil man imidlertid som oftest faa med store Vanskelig- heder at gjøre, fordi Grøfternes Sider bestandig falde ned, eller rettere sagt Grøfterne flyde sammen. Man vil af denne Grund neppe komme dybt nok ned første Gang, man fristes ogsaa let af Arbejdets store Besværlighed til at tage tiltakke med en mindre Dybde end nødvendigt, i Haab om at denne muligen kan vise sig tilstrækkelig. For- fatteren har under saadanne Forhold gjentagne Gange seet, at en Dræning paa 4' Dybde med 24' Afstand mellem Suge- ledningerne ikke kunde fjerne Surheden endog paa letagtig og mild Jord. Efter et eller to Aars Forløb finder man da, at en Dræning med utilstrækkelig Dybde ikke har