Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

RA 00 sammen. Betydningen af Rørledningernes indbyrdes Af- stand vil altsaa allerede ifølge denne Betragtning være fremtrædende. Endnu en Omstændighed maa bemærkes, nemlig, at Regnens Virkning paa Grundvandets Stigning og altsaa paa Drænrorenes Afløbsmængde ikke er øjeblikkelig, men tager en vis Tid, nemlig saa lang Tid, som Regnen be- hover for at synke ned og lejre sig som fuldstændig frit Vand, altsaa som Del af Grundvandet. Den Tid er for- skjellig for forskjellige Slags Jord, større for Lerjord end for Sandjord. Man bar iagttaget, at Maximum af Dræn- rors Vandgivning ofte først er indtraadt adskillige Timer efter, at den Afløbet frembringende Regn er ophørt. 36. Paa drænede Jorder vil Grundvandspejlet, naar det stiger op over Drænrorene, ikke danne noget vandret Plan, ej heller nogen med Jordoverfladen parallel Flade, men stille sig belgeföormig, lavest lige over Rorledningerne, højest midt imellem Rorledningerne. Grundvandspejlet vil saaledes danne Skraaninger, og disses relative Fald vil afhænge dels af Grundvandspejlets Højde over Dræn- ledningerne, dels af Jordbundens Ledningsmodstand mod Vandets Gjennemsivning. Jo højere Grundvandet staaer lige over Drænledningerne, og jo hastigere det altsaa trænger ned i disse gjennem Stødfugerne, med desto stærkere Fald maa Grundvandspejlet stille sig, for at Vandet fra Siden kan følge tilstrækkelig efter; og jo tættere Jordbunden er, jo større Ledningsmodstand den altsaa ytrer mod Vandets Bevægelse, desto mere skraat maa Grundvandspejlet for en bestemt Vandhøjde over Drænrorene stille sig. Lerjord vil altsaa vise et forholdsvis mere skraat Grundvandspejl end Sandjord. Den om- staaende Figur 3 viser et lodret Gjennemsnit af Jord- bunden vinkelret mod to Drænledninger og Grundvand- spejlets relative Stilling i forskjellige Højder for stærk Lerjord, med Drænledninger i 32 Fods indbyrdes Afstand