Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

56 godtgjør fremdeles, at Vandspejlshvælvingens Tversnit har Form af en Ellipse, hvis største Diameter eller store Axe er horizontal og gaaer igjennem de to Drænledninger, som modtage Afløbsvandet fra Ageren. Colding paaviser, at hvis Vandet fra Jorden kunde indstrømme i Drænrorene uden nogen mærkelig Modstand, saa vilde Afstanden mellem begge Drænror være lige stor med Længden af Ellipsens store Axe, men at Drænrorenes Afstand bliver mindre end denne Axe, naar Vandets Indtrængen i Ko- rene moder en Modstand; han finder, efter de af Delacroix udførte Forsøg, at Drænrørenes indbyrdes Afstand a maa regnes til 9/10 af Vandspejlsellipsens store Axe. Ved at gaa ud herfra, paaviser Colding dernæst, at hvis D be- tegner Drænrorenes Dybdebeliggenhed under Jordoverfladen, medens d betegner Grundvandspejlets Afstand fra Jord- overfladen midt imellem Drænrorene, saa er Afstanden a mellem Drænrorene afhængig af Dybderne D og d samt af Jordens Vandledningsevne W og af den Kegnmængde r, som skal afledes, efter følgende Lov: a == = 1,8 1/ — (D — d), • r hvori W betegner Højden af det Vandlag, som i en Tids- enhed synker lodret ned gjennem den omhandlede Jord, naar denne stadig holdes dækket med et tyndt Lag af Vand, medens r betegner den givne Regnhøjde, som i samme Tid skal afledes, begge Vandhøjder udtrykte i samme Maal, t. Ex. i Fod. Tages Døgnet som Tidsenhed, da kunne vi, som tidligere under Nr. 29 er forklaret, for vore almindelige danske Forhold sætte Regnhøjden r = 0,013 Fod og finde da, idet — = = 15,8, at den nys Vr angivne Dræningsformel kan fremstilles saaledes: a - 15,8 VW (D — d), hvori a, D og d alle udtrykkes i samme Maal, t. Ex. i Fod.