Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde

78 som fornødent i Perpendikulærerne, nasaler med Kjæden Beliggenheden af alle disse Punkter, nivellerer dem og beregner deres Højder over et fælles Horizontalplan, der vælges dybere end det laveste Punkt i Terrainet. Har man ikke nok af een Basis, saa vælger man en ny eller flere, sætter Perpendikulærer ud fra hver ny Basis ligesom før og faaer saaledes Terrainet besat med et tilstrækkeligt Antal Punkter, til at man kan faa et Overblik over samt- lige Heldningsforhold. Træffer der imellem to Perpendiku- lærer enkelte særlig dybe eller høje Punkter, saa nivellerer man dem med og knytter dem ved Maal til Perpendiku- lærerne. Tilsidst lægger man samtlige nivellerede Punkter ind paa et Kaart over Terrainet, vedtegner med Blyant Punkternes Højdetal og interpolerer Horizontalkurverne mellem de nivellerede Punkter. Interpolationerne sko paa følgende Maade. Skal man f. Ex. opsøge Beliggen- heden af en Kurve, hvis Højdetal er 12 Fod, imellem to Punkter a og b, hvis Højdetal ere henholdsvis 10,70 og 12,35, og hvis indbyrdes Afstand er 50 Fod, saa sees strax, at Kurven kommer til at ligge nærmest ved b, og Afstanden fra b bliver 12,35 — 12,00 12,35 - W0 x 50 = 10,6 Fod. Regningen skeer med Lethed, naar man har lidt Ovelse. Man lægger saa mange Kurver ind paa Kaartet, som for- nødent til Oversigt, og vælger dem helst med lige store Afstande i lodret Retning, f. Ex. med 2 Fods indbyrdes Højdeforskjel. Man seer da strax paa Kaartet, hvilke Steder af Marken der ere stejlere, og hvilke der ere fladere, idet Kurverne komme tættere sammen paa de stejlere Steder. Paa denne Maade faaer man slet ikke Kurverne i Marken, men kun paa Kaartet. Denne Maade at skaffe Oversigt over Terrainet anvendes, naar man ikke vil lægge Dræningsplanen umiddelbart i Marken, men foretrække at lægge den paa Kaartet og derfra overføre den i Marken.