Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

IL Vcextperioden. 97 Væd ske som besidder storre Vægtfylde-indtage sin Plads under den med mindre Vægtfylde, hvilket viser sig ved Forholdet mellem Vand og Cltc. Med Vand og Viin gaaer det derimod anderledes: her stiger nemlig, tvertimod Tyngdekraften, det vægtfuldere Vand iveiret gjennem den lettere Viin. Her maa altsaa være en Kraft tilstede, som modvirker og overvinder Tyngdekraften, og den bestaaer i begge Vædskers Bestræbelse efter at blande sig med hinanden eller oplofts i hinanden. Denne Krast har øjensynlig Lighed med den chemiske Tiltrækning og i Virkeligheden er det endog vanskeligt at drage en skarp Grændse imellem Oplosning og chemist For- bindelse. Nogle sætte Begrebet af 2 Stoffers cbemiske For- bindelse deri, at begge maa staae i et vist qvantitativt Forhold til hinanden; Andre deri, at det af begge Substansers Forbin- delse fremgaaende Stof maa besidde andre physiskc Egenskaber end der vilde fremgaae ved en simpel Forbindelse af begge Stoffernes Egenskaber, f. (Zr. naar Forbindelsens Vægtfylde ikke staaer midt imellem Vægtfylderne af begge de enkelte Stoffer. Hvorledes dette end forholder sig, os er det her nok at Erfaring viser, at der gives Stoffer som blande sig indbyrdes, andre ikke. Tvende Stof- fers Blanding skeer med en vis gjensidrg Tiltrækningskraft, og denne er hos forskjellige Stoffer ulige stærk. Vi maae nu for et Dieblik forlade bønne Betragtning og vende os til en anden. Naar der tales om Oplosning, tænker man sædvanligt fun Paa 2 Stoffer, hvoraf det ene er fast, det andet flydende, og hvoraf hunt ved at oplose sig i dette, ligeledes bliver flydende. Men dette Begreb er altfor snævert og nævner kun et Exempel istedetfor hele Sagen. Oplosning og Blanding crc i Virkeligheden aldeles det samme, og ForskjeUen bestaaer fim i, at ved Blan- dingen sammentræde tvende Vædsker, ved Oplosningen en Vædske og et fast Stof. Begge stemme overeens deri, at de tvende Stoffer efter deres Forening ere saa note indbyrdes forbundne, at i enhver nok saa liden Deel begge Stoffer findes i samme Forhold. Oploser man f. Ex. 1 Lod Snkker i 6 Lod Vand, er efter Oplosningen Forholdet af Snkker og Vand i enhversomhelst Draabe som 1 :6. Nu indtræde imidlertid Biomstændigheder, som man mcb Uret har anseet for væsenlige, men som for Sagen selv crc aldeles ligegyldige. Forst er Mængdeforholdet af de tvende Stoffer enten aldeles ligegyldigt, f. Ex. imellem Vand og Gummi, eller aldeles bestemt, naar s. Ex. Vand kun opløser 37°/o Kogsalt eller Vs °/0 Gips. En anden Biomstændighed er det fremdeles, om der af begge Stoffers