Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

IT. Dæxtperioden. 119 vi have for nærværende Tid ikke Midler til at controllere disse Feil, derfor have alle Angivelser kun relativ Gyldighed, og de som hidrøre fra forskjellige Undersøgelser lade sig kun tilnærmelsesviis sammenstille. Derfor er det for Dieblikkct mindre af Vigtighed at anstille eilkelte nøjagtige Analyser end at foretage hele Rækker af Undersøgelser, som, selv om de er c mindre nøjagtige, cre Ud- førte efter en og samme Methode og nitbcr samme ydre Omstæn- digheder, hvorved Feileile altsaa overalt maa blive ligestore, og de af Analysernes Sammenligning /remgaaende Resultater stedse blive oplysende. Sandsynligvis vilde af slige Forsøgsrækker fremgaae, at Naturen ingenlunde er faa foranderlig som den efter de mi foreliggende Undersøgelser synes at være. Af ben ovensraaende Tabel frem g a aer, hvor afvigende 'Resultaterne ofte kunne være for en og samme Plante (f. Ex. Angivelserne for Maisstraa, Hvede, Diinranken, Nunkclroer), men sammenligner man 2 forskjellige Chemikeres samtlige Angivelser iildbyrdes, seer man snart, at alle disse afvige paa samme Maade fra hinanden, og at altsaa disse Forskelligheder ikke kunne tilskrives Naturen, men kun de forskjel- lige Undersøgelses-Methoder. Saaledes erc s. Ex. alle de Sans- slires Angivelser paafaldende lave, alle Bonssingaults særdeles hoie, hvilket har fin naturlige Gnmd deri, af den Forste torrede Substanserne meget svagt og forbrændte ved en hoi Temperatur, den Sidste derimod torrede ved en meget hoi Temperatur, men foretog Forbrændingen sandsynligviis ved meget lavere Varmegra- der end Hiin. — Men af stor Vigtighed er det at fremhæve, at mur cii Aske - Analyse skal have physiologist Betydning, maa den nøjagtigt angive Askeprocenterne. En noiere Betragtning afde ovenstaaende Tabeller tillader os dog endnu if fe at aflede almindelige Love for den hele Planteverden; som Tabellerne foreligge, folger af samme ingen gjennemgribende For- skjel mellem de større Hovedafdelinger af Planterne (Classer, Fa- milier o. s. v.) med Hensyn til Askebestanddelene. Af Tab. 11. D. synes dette umiddelbart at fremgaae, idet her er sammenstillet Analyser af hele Planter; for at kunne benytte de andre Afdelinger paa samme Maade mangler det endnu paa tilforladelige Angivelser af Forholdet mellem de enkelte Plantedele indbyrdes. Da f. Ex. Stængelens og Bladenes Askemængder cre faa yderst forskjellige, gjor det natttrligviis en stor Forskjel, om der paa den hele Plante i Forhold til 100 Dele Stængel komme 200 eller fim 50 Dele Blade. Herover savne vi for Oieblikket enhver Oplysning med