Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Væxtperioden. 121 BøUssingaUlt, der beviser at ßuff, som kun var i Bersring med levende, endnu paa Planten siddende Blade, berovedes en Deel af sin Knlsyre. Men vi vide ogsaa af talrige Forsøg, at Planten igjennem sine Blade Udaander betydelige Mængder af Kulsyre. Derimod cx det aldeles Ubekjendt, i hvilket Forhold hiin Ind- og Udaanding af Kulsyre staae til hinanden, og endnu mere i hvilket Forhold de staae til Plantens Ernæring. Med Sikkerhed kunne vi følgelig Intet aflede as hine Forjog, og henvises derfor til ar indsamle og sammenstille Sandsynlighedsgrunde. Disse ere nu i Korthed folgende: Kulsyren bliver med Begjærlighed indsuget af Vandet og gaaer fra Atmosphæren over i alt Vand som staaer i Berøring med denne. I Jordbunden selv, som indeholder chemist forandrede Plante- rester, findes en bestandig Kilde til Kulsyre, som umiddelbart kan optages af Vandet i Jordbunden. Antager man derfor som sand- synligt, at alt af Planten optaget Vand er mættet med Kulsyre, vil Planten paa denne Maade erholde tilfort en langt storre Mængde af Kulsyre end den behover. Thi forbruger en Morgen Engjord (§ 59) 6 Mill. K Vand, modtager Græsset paa Engen omtrent 90909 Cubikfod Kulsyre, hvilket omtrent svarer til 3290 S Kulstof; men de allerbedste Altenburger-Enge prodUcere i det Hoieste 5280 T Ho, som omtrent indeholder 1800 S Kulstof, og antager man eildog yderligere 600 L Kulstof for Rodtilvcexten, overstiger Tilforselen af Kulstof dog bestandig Behovet med det Halve. Existerer der Paa denne Maade en som det synes UUndgaaelig og dertil fuld- kommen tilstrækkelig Tilforsel af Kulstof, er det hoist Usandsynligt, at der ved Siden af denne skulde tilkomme Planten en anden Op- tagelsesmaade heraf. Det er endvidere tidligere (§ 60) omtalt, at der ikke gives noget særeget Sted i Planten, hvor fortrinsviis de saakaldte raae Næringsstoffer skulde omdannes tit Nceringsvadsker, men at tvertimod bcimc Bearbeidelscsproces kan og maa gaac for sig i hver enkelt Celle. Den ved Nodderne optagne Kulsyre kommer nu strax umiddelbart ind i Cellerne, hvor den skal blive anvendt, derimod bliver den af Bladene igjennem Spaltaabningerne optagne Kulsyre nærmest indskrænket til Mellemgangene, og det bliver stedse et Sporgsmaal, om overhovedet noget heraf indtræder i Cellerne. Kort sagt, det bliver idetmindste for Dieblikket hoist Usandsynligt, at den ringe Mængde af Kulsyre, som optages i Solskin af Bla- dene, har nogensomhelst væsenlig Betydning for Plantens Er- næring.