Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Væxtperioden. 149 Sommerens Middelvarme. Hvede.......................« 10° 91. Diinstok...............14,4° R. Bomuldspl. og Sukkerror .... 15,2° yf. Oliventræ..............18,4° R. Daddelpalme............10,8° R. Men heller ikke disse Angivelser slutte sig noiagtigt til Vege- tationsforholdene, og saaledes er man i den nyere Tid, især ved BonssingaUlt fort til at tage Hensyn til den virkelige Vegeta- tionstids Middeltemperatm, og herfor ere tvende forskjellige Maa- der foreslaaede. Nogle tage med BonssingaUlt Hensyn til Summen af alle Vegetationsdagenes Middeltemperatur, Andre med n uetctct til Qvadraterne af Middeltemperaturen. Disse 2 Frem- gangsmaader give et væsenlig forskjelligt Resultat, thi naar en Plante paa et Sted vegeterer med en Middeltemperatnr cif 10° i 2 Dage, paa et andet med en Middeltemperatur af 20° i 1 Dag, saa er, efter den forste Beregningsmaade, den Varmemængde som de modtage, i begge Tilfælde lige, nemlig 20°, efter den anden Beregningsmaade derimod vil Varmens Virkning paa det ene Sted være dobbelt saa stor som paa det andet, idet 102 + 10- = 200 og 20° --- 400. Den anden Methode, som regnes efter Qva- draterne af Temperaturen, synes at stemme bedre ovcreens med de virkelige Iagttagelser end den forste, dog ere de hidtil anstillede Forsøg endim ikke tilstrækkelige til at fælde en afgjorende Dom: de ere nemlig anstillede Udelukkende paa perennerende Baxter, hvilke, (o rub en den Temperatur, som sinder Sted under deres virkelige Vegetation, ogsaa ere afhængige i deres Udvikling af det forrige Aars Temperatur. Hos Piinstokken f. Ex. er det en gammel Erfaring af Viingartnerne, at deus sunde Udvikling er afhængig af det foregaaende Aars Beskaffenhed eller som de udtrykke sig af hvor- vidt „Træet er bleven modent". Denne forlldgaaende Temperatur og sammes Indflydelse lader sig nit for Dieblikket ikke bringe i Beregning *). *) Med Hensyn til Spprgömaalet om Indflydelsen af det foregaaende Aars Temperatur Paa Planternes Udvikling bor jeevnfpres en klar og interessant Afhandling af E. Fries „Anlagen till ett kommende ars fruktbarhet" (Botan. Utflygter 2 B. Stockholm 1852), i hvilken Fors, begrunder og ved Ex- empler oplyser den Anskuelse, at det foregaaende Aars Beirligt har en vee- senlig Indflydelse paa det folgendes Vegetation, og det ikke alene ined