Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
170 III. Forplantningsperioden. De anforte Kjendsgjerninger forklares let derved, at Forplaut- ningsorganerne ere de Dele af Planten, som senest tilendebringe deres Vegetation. Den sidste Afsliltning af Plantelivet er Frug- tens Uddannelse og med dennes fuldkomne Modenhed indtræder de 1 og 2aarige Planters Dod. Men Saftbevægelsens ovenfor beskrevne Natur medfører, at Saften senest maa henfores til de Dele som længst vedligeholde Uddlinftningen, og denne Saft sorer natUrligviis alle opløselige Bestanddele med sig. Hos de vedva- rende Planter er derimod Knoppernes Udvikling det sidste Phæno- men i Vegetationen, og Forskjellen bestaaer her væsenligt i, at foruden Knopperne endnu en vis Deel af Moderplanten, nemlig Splinten, Dannelsesvævet og den indre Bark vedblive at leve og beholde en Deel af Saften. Derfor er Plantens Udtømmelse ved Førplantningsorganerne ogsaa langt mere paafaldende hos de en- aarige Planter end hos de vedvarende. Begge Arter af Forplantning beroe tilsidst paa den enkelte Celles Evne til at frembringe nye Celler a: paa dens Forplant- ningsevne. Med Hensyn paa hele Planten tillægger man nu denne Cellernes Formering forskjellige Navne. N.aar nemlig de nydan- nede Celler kun tjene til at formere den allerede forhaanden væ- rende Plantes Masse og Cm fan g, benævne vi det Dæxt (§ 52); ordne derimod de nye Celler sig saaledes at de antage Skikkelsen af en ny Plante i en lille Maalestok, kalde vi det Forplant- ning. I sidste Tilfælde maa dog altsaa i hvert Fald ben tinge Plante, ifølge sin Oprindelse, kunne tilbageføres lit en enkelt Celle, af hvilken den er fremgaaet ved gjentaget Celleformering. Dette sees let ved den regelmæssige Forplantning (I), idet ho§ de kjons- lose Planter Sporerne, hos Kjonsplanterne Pollencellerne netop ere disse enkelte Celler, hvoraf den nye Plante Udvikles. Bed Knopformeringen derimod er det endnu ikke lykkedes, af den store Cellemasse at Udfinde den Celle, som danner det forste Grundlag for Knoppen. Det er nu Opgaven for det Folgende, nærmere at betragte alle Forhold, som komme i Betragtning ved Forplantningen, hvilket rigtigst kan skee i 4 Afdelinger. A« Om den regeln»arssige Forplantning. § 77. Det vil være hensigtsmæssigst at begynde med en noragtrg Betragtning af ct enkelt Excmpel, hvortil vi da knytte nogle al-