Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
III. Forplantningsperioden.
De anforte Kjendsgjerninger forklares let derved, at Forplaut-
ningsorganerne ere de Dele af Planten, som senest tilendebringe
deres Vegetation. Den sidste Afsliltning af Plantelivet er Frug-
tens Uddannelse og med dennes fuldkomne Modenhed indtræder
de 1 og 2aarige Planters Dod. Men Saftbevægelsens ovenfor
beskrevne Natur medfører, at Saften senest maa henfores til de
Dele som længst vedligeholde Uddlinftningen, og denne Saft sorer
natUrligviis alle opløselige Bestanddele med sig. Hos de vedva-
rende Planter er derimod Knoppernes Udvikling det sidste Phæno-
men i Vegetationen, og Forskjellen bestaaer her væsenligt i, at
foruden Knopperne endnu en vis Deel af Moderplanten, nemlig
Splinten, Dannelsesvævet og den indre Bark vedblive at leve og
beholde en Deel af Saften. Derfor er Plantens Udtømmelse ved
Førplantningsorganerne ogsaa langt mere paafaldende hos de en-
aarige Planter end hos de vedvarende.
Begge Arter af Forplantning beroe tilsidst paa den enkelte
Celles Evne til at frembringe nye Celler a: paa dens Forplant-
ningsevne. Med Hensyn paa hele Planten tillægger man nu denne
Cellernes Formering forskjellige Navne. N.aar nemlig de nydan-
nede Celler kun tjene til at formere den allerede forhaanden væ-
rende Plantes Masse og Cm fan g, benævne vi det Dæxt (§ 52);
ordne derimod de nye Celler sig saaledes at de antage Skikkelsen
af en ny Plante i en lille Maalestok, kalde vi det Forplant-
ning. I sidste Tilfælde maa dog altsaa i hvert Fald ben tinge
Plante, ifølge sin Oprindelse, kunne tilbageføres lit en enkelt Celle,
af hvilken den er fremgaaet ved gjentaget Celleformering. Dette
sees let ved den regelmæssige Forplantning (I), idet ho§ de kjons-
lose Planter Sporerne, hos Kjonsplanterne Pollencellerne netop
ere disse enkelte Celler, hvoraf den nye Plante Udvikles. Bed
Knopformeringen derimod er det endnu ikke lykkedes, af den store
Cellemasse at Udfinde den Celle, som danner det forste Grundlag
for Knoppen.
Det er nu Opgaven for det Folgende, nærmere at betragte
alle Forhold, som komme i Betragtning ved Forplantningen, hvilket
rigtigst kan skee i 4 Afdelinger.
A« Om den regeln»arssige Forplantning.
§ 77. Det vil være hensigtsmæssigst at begynde med en noragtrg
Betragtning af ct enkelt Excmpel, hvortil vi da knytte nogle al-