Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

182 III. Forplantningsperioden. ssnderskjærer en Kartoffel i ligesaa mange Dele som den indeholder Dine, for at spare paa Læggekartofler. Ethvert af Kartoffelens Dine er nemlig spiredygtigt naar det kun er forbundet med nogen Stængelsnbstans, saa at det deraf kan Udvikle Nodder. Det er imidlertid klart, at der af den hele Kartoffel med alle dens Dine maa Udvikles flere Stængler end af et eneste Die, men det er ligesaa vist, at naar man lægger den hele Kartoffel, gaae mange Stængler tilgrunde fordi de fremkomme for tæt sammentrængte, men at derimod de faae Stængler, som fremkomme ved at lægge enkelte Dine, udvikle sig kraftigere og sundere, hvorved altsaa endog turde opnaaes en Fordeel, især ved at lægge de enfcltc Dine tæt- tere sammen end det skeer med hele Kartofler. Derimod kan vist- nok indvendes, at den ndeelte Kartoffel paa Grund af dens faste Aderbark mindre er udsat for at forraadne end de ved Sonder- skjæring Unaturligt blottede Celler af Kartoflens indre Væv. I alt Fald er det derfor vigtigt at lade de til Lægning sonderflaarne Kartofler henligge i nogen Tid i Luften, hvorved de 2-3 ydre Cellelag af Snitfladen ved Fordampning tabe deres fugtige Ind- hold, indtorres og paa denne Maade danne ligesom en kunstig Bark, som er tilstrækkelig til at beskytte det derunder liggende Cellevæv. De andre omtalte Operationer: Podning, Oculering o. s. v. eller Forplantning ved kunstig Adskillelse af Knopper fra Moder- planten kunne i physiologist Henseende tilbageføres til 2 Hoved- punkter. En Deel af disse Havearbejder grander sig paa den Egen- skab hos Planterne, linder gunstige Omstændigheder at kunne udvikle nye Rodder, de saakaldte B ir odder af alle Plantens Dele og . især af Stængelen. Herhid horer Formeringen ved Aflæggere og Stiklinger. Disse adskilte sig fra hinanden kun derved, at ved Aflæggere bliver Grenen saalænge i Forbindelse med Mo- derplanten iildtil den har skudt 9IoWr, Stiklingen derimod bliver strax afskaaren og sat i Jorden eller i Vand for at skyde Nodder. En anden Deel af disse kunstige Formeringsmaader omfatter Pod- ning og Oculering, som adskille sig derved, at man ved Ccu= teringen sondrer en Knop med et lidet Stykke Bark, men ved Podningen lader Knoppen forst ndvoxe til en Green, for man afskjccret den, i begge Tilfælde overforer man som bekjendt Knop- pen (eller Podeqvisten) paa en anden Stamme, som kaldes Sub- jectet, hvilket man Undertiden deelviis eller aldeles derover sine egne Knopper. For at forstaae saavel Podning som Oculering