Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
216
Culturplanternes Ernæring.
salte. Raar vi desuagtet kun kunne eftervise en meget ringe og
vollende Mængde af Ammoniak i Atmosphæren, bidrorer dette
fra, at Ammoniakluften og dens flygtige Salte ulige lettere og
hurtigere end Kulsyren absorberes saavel af ethvert porost Legeme
som af Bandet og at de derfor strax atter vende tilbage fra At-
mosphæren til Jordbunden og Vandet og saaledes blive egnede til
at modtages af Planterne. Ligesom Kulstoffet, saaledes gjeunem-
lober ogsaa Ovælstoffet et bestandigt Kredslob igjeunein Atmos-
phære, Jordbund, Plante og Dyr, og enhver foregaaende Genera-
tion frembyder tilstrækkeligt Stof til Udvikling for den ny op-
staaende.
Men vi kunne endnu nævne 3 Forhold, som betinge en stadig
Forøgelse af kvælstoffet. Vulkaner og vulkansk Jordbund ud-
dunste ikke alene Kulsyre, men ogsaa Ammoniak. Saaledes opda-
gede Zones nylig, at en stadig Udstrømning af Ammoniaklust
finder Sted af en Hule ved Neapel. Det med andre Stoffer saa
vanskeligt sig forbindende Ovælstos indgaaer let Forbindelser med
Brint, naar denne bliver fri fra en anden Forbindelse. Na ar en
elektrisk Gnist gjennemfarer fugtig Luft, adskilles Vandet, og den
sig Udviklende Ilt og Brint træder sammen med Qvælstoffet i At-
mosphæreu til salpetersuur Ammoniak. Dette finder i det Store
Sted ved ethvert Tordenvejr, og derfor kan det salpetersure Am-
moniak tydeligt paavises i enhver Tordenregn. Paa lignende
Maade forbinder sig endelig, efter Mulders Iagttagelser, den
ved qvælstoffrie Substansers Oplosning og Forraadnelse frigjorte
Brint med Atmosphærens Ovælstof til Ammoniak.
§ 105. Beregner man endelig den Mængde Vand som en Plante
forbruger, da fremgaaer deraf, at en tilstrækkelig Mængde Am-
moniak dermed kan blive tilfort Planten for at meddele samme
den fornødne Ovælstofmængde. Ester Schüblers Iagttagelser
vilde en Td. Land bevoxet med lavt Græs forbruge 13 Millioner
u Vand i 120 Vegetationsdage. Cn Overrislingseng af forste
Rang i Henseende til Hoafgrede leverer aarligt i det Hoieste 110 ti
Ovælstof pr. Td. Land. Ethvert Puild Band som den optager,
behover altsaa ikke at indeholde mere end 1/is Gran Ammoniak for
at dække hele Forbruget af Ovælstof. Naar nudtages det friske
Kildevand, gives der neppe noget Band paa Jorden der ikke indc-
holder mere end denne Mængde Ammoniak.