Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Culturylanternes Afhængighed af ydre Forhold.
229
kraftigt nden betydelige Qvantiteter af Humus, fordi Jordbunden
kun ufuldstændigt bedækkes af dem og derfor er Ulige mere Udsat
for Atmosphærens Ugunstige Indflydelse. Deil noiere Betragt-
ning af alle disse Forhold maa vi forbeholde os til Afsnittet over
CUlturmethoderne.
Men vi maa her betragte et andet Forhold, hvorved Cultur- § 114.
planternes Afhængighed af deres Jordbund væsenligt betinges, og
hvorved ejendommelige Opgaver for Culturen bestemmes. Planter-
nes Udbredelse paa Jordoverfladen eller deres geographiske Forde-
ling bliver bestemt ved Foreningen af alle de Betiilgelser, hvorqf
de enkelte Plantearters Udvikling er afhængig. At ogsaa Cultur-
planternes Dyrkning er afhængig af en stig plantegeographisk Be-
stemmelse, ville folgende Bemærkninger vise:
Enhver Egn af den fra ældgamle Tider dyrkede gamle Verden
har en Hoved-Kornsort, og navnlig den Art som i den paa-
gjældeilde Egn kan dyrkes med storst Lethed og Fordeel. En Linie,
som begynder fra 56° R. B. og, gaaende tværs igjennem Asien,
stedse nærmer sig mere den 60som den gjennemskjærer omtrent
ved Ladoga-Soen og i Sverige næsten naaer den 66°, danner
Sydgrændsen for den forste Culturzone. (Til dette Bælte horer
fremdeles den største Deel af Norge og Skotland paa Grund af deres
Bjergnatur). Nordlig for denne Linie — forsaavidt Cultur over-
hovedet finder Sted — er Byg det egenlige Brodkorn, og kun
Paa enkelte gunstige Steder dyrkes tillige Nng. (Sit anden Linie
begynder i Asien omtrent med deil 57 Bredegrad, synker i Nus-
land og Tydskland noget ned under 50", gaaer derpaa nordligere
igjennem Holland og afskjærer det sydlige England og Irland.
Imellem denne og den foregaaende Linie er Rug Hoved-Korn-
sorten, øg klin hist og her tinder gunstige Betingelser dyrkes Hvede.
Begge disse Bælter have desuden endnu en ejendommelig Korn-
sort, nemlig Boghveden. Z det sydlige England, Nordfrankerig,
det mellemste Tydskland indtil Alperne, i det nordligste af Tyrkiet,
det sydlige Nusland og derfra igjennem Asien i et bredt Bælte
ned til Persien og Thibet er Hvede den vigtigste Kornsort, kun i
Bjergegnenes umildere Klima dyrkes Nvg. Langs hele Middel-
havet dyrkes Hvede og Mais i omtrent lige Mængde. Ved
Kysterne af det rode Hav, Nordkysten af det indiske Hav og i
det nordlige Indien dyrkes Hvede og Ri is omtrent lige meget,
og endelig paa begge de indiske Halvøer, i China og Japan er
Ans det eneste Brodkorn.