Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forhold med Hensyn til Culturplanternes heldige Dyrkning. 241 A. Jordbundens physiske Egenffaber. a. Dens MaSse og mechaniskc Sammensætning. Det kan i Almindelighed ikke være Tvivl underkastet, at rinder § 128. iovrigt lige Forhold Madjordens Værdi stiger og falder i et lige- fremt Forhold til dens Dybde. Iordblinden i en amerikansk Ur- skov, der ofte bestaaer af humusrig Madjord infctil en Dybde af 100 Fod, kan igjennem Aarhllttdreder med hoist ubetydelig Bear- bejdelse og aldeles uden Gjoduiug bære de rigeste Afgrøder, f. Ex. af Tobak. Sædvanligt antager man en 6 Tommer dyb Madjord for at have Middeldybde, hvad der er mindre kalder man grnnd, hvad der er mere, en dyb Madjord. Kun ved faste Klippemasser eller ved Havets NiveaU sættes en Grændse for Mad- jordens Fordybning ved menneskelig Virksomhed. De enkelte Planter crc imidlertid ogsaa i denne Henseende afhængige af ganske særegne Forhold. Ved enhver Plante ftaaer Nøddernes Udvikling i et ganske bestemt Forhold til Plantens Na- tur. Ikke alene Røddernes Mængde og Størrelse, men ogsaa deres Retning fan ikke forandres uben Skade for Plantens Dæxt. I Almindelighed udvikle træagtige og perennerende Baxter større og stærkere Nodder end enaarige, men i begge Tilfælde gjor endnll den Forskjel sig gjaldende om Nodderne gaae lodret ned i Dyb- den eller Udbrede sig vandret. Saaledcs trives Hvidkloveren og Fsparsetteil bedst i en grund, ljsodkloveren og Lncernen derimod kun i cii dyb Jordbund. » Planter, hvis Nodder Udbrede sig vidt til Siderne, staae al- drig saa tæt som de hvis Nodder ere lodrette, fordi hine lægge Beslag paa et storre Areal, og af samme Grund ville Planter, hvis Nodder ellers gaae i Dybden, staae mindre tæt i fugtig Grund, fordi de da nodes til at udbrede Nodderne til Siderne. Derfor kan man stedse faae tættere i en dyb eild i en grund Jordbund. Det ligger nu nær at drage den Slutning, at alle Jordbun- dens ovrige physiske og chemiske Egenskaber forstærkes eller svækkes i Forhold til om Madjorden er dybere eller lavere. Bed dens behørige Dybde knnne mange skadelige Forhold, som fremgaae af Undergrundens uheldige Beskaffenhed, aldeles hæves, idet disses Virkninger kun kunne Udstrække sig til en vis Grændse i det oven- for liggende Lag. Jordbunden i de fleste Egne af Nordamerikas sydlige Stater er f. Ex. fordetmeste saa dyb, at den er aldeles 16