Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forhold med Hensyn til Culturplanterncs heldige Dyrkning. 245 For det Forste ville vi kun gjore opmærksom derpaa, at Ind- sugningen as den aldeles torve Ford as Sehübler i alle Tilfælde ex sat = O o: saa ringe at den ikke kan bestemmes. Man har lagt stor Vægt paa Indsugningen af Ilt, uden at det er faldet Nogen ind at' Undersøge, hvilken Betydning denne mnligviis kunde have for Planten, og virkelig indsee vi ikke, hvilken Nytte den af Iordbnnden absorberede Ilt skulde have for Planterne saavidt vi kjeude disses Liv. Kun under Spiringen forbruges Ilt af de Plantedele som befinde sig under Jorden, nemlig Froene, men en- hver Jordbund som er los nok tit overhovedet at udvikle en Vege- tation, indeholder i Mellemrummene imellem deus Dele tilstrækkelig atmosphærisk Luft og følgelig ogsaa Ilt til dette Forbrng. Ogsaa er det bekjendt, at Froe, som med den behørige Fngtighed bringes paa et ikke absorberende Underlag, f. Ex, en Porcellains-Tallerken, spire ligesaa hurtigt som i Jorden. Men vi kunne benytte de Schüblerske Undersøgelser for §133. ved Analogi at overfore dem paa andre Luftarter. Hvor ingen chemist Forbindelse kommer med i Spillet, finder man, at ved alle absorberende Substanser den Luftart som indsuges i storre Mængde af den cnc, ogsaa indsuges i storre Mængde af den anden, saa at man fra Forsog med den ene Lnftart med hoi Grad af Sandsyn- lighed kan slutte til den anden. Nu indsnges Kulsyre og Ammo- niak i ulige storre Mængde end Ilt, af alle.absorberende Sub- stanser og navnligt af Vandet, som her kommer i væsenlig Betragt- ning, og vi tor derfor antage, at det Samme finder Sted ved Jordbundens Indsugning. Om Leret er det navnlig bekjendt, at det, efter at have været glodet, allerede under Afkjolingen begynder at indsuge Ammoniakluft af Atmosphæren. Mange Humusbestand- dcle have et saa noie Slægtskab til Ammoniak, at man f. Ex. i lang Tid har anseet Kildesyre og Kildesatssyre for qvælstofholdige Forbindelser, forbi man ikke var istand til at adskille dem fra Ammoniak. Ifølge nogle Angivelser skulle Humus og Hnmussyre, Ulmin og Ulminsyre, især i fugtig Tilstand, iildslige Kulsyre og Ammoniak indtil det 20- ü 30-hobbelte af deres Rumfang. Jiesultatet af disse Betragtninger vilde nu være, at reent Tvartssand har den ringeste. Kalk og Gips en middel. Leer og Humus den hoieste Evne tit at indsuge Kulsyre og Ammoniak af Atmosphæren, hvoraf for en stor Deel de sidste Jordbllndsarters Forhold til Frugtbarheden lader sig forklare. Men ligesom i flere tidligere bevorte Forhold, blive vi ogsaa her henviste til Iordbnn-