Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forhold med Hensyn til Culturplanternes heldige Dyrkning. 249 et bestemt Forhold til Planternes forskjellige Degetationsperioder. Uden Tvivl er dette Forhold saare vigtigt, om end ikke det ene Bestemmende, med Hensyn til Valget af det bedste Sædskifte. 5) Cm end Humus aldeles ikke er at an see som et væsenligt 8140. Næringsmiddel med Hensyn til Plantens organiske Substanser, saa cie dog maaskee nogle af dens Bestanddele ikke ubeii Betydning med Hensyn til Tilforselen af uorganiske Stoffer. Afseet derfra, at flere Salte ved Berøring med forraadnende Humus forvandle sig til lettere opløselige eller for Planten mere gunstige, kulsure Salte, saa forefindes der i Humus tveilde Syrer, Kildesyren og Kildesatssyren, som ved deres mærkværdige Egenskaber ere istand til at tilføre Planten en stor Mængde Uorganiske Bestanddele, og det endog Uden samtidigt dermed at besvære den med en fierce Mængde organisk Substans. Begge disse Syrer hore nemlig til de saa kald te fle erb a sige, Kildesatssyren er endog sembasig a: i dens Salte kommer paa 1 Vægtdeel af Syren 5 Dægtdele af Basen, derved dannes let Dobbelt- og Tredobbelt-Salte, og naar der kun blandt Baserne forekommer t Vægtdeel Ammoniak, ere Saltene let opløselige. Man skulde antage, at dette Forhold netop havde maattet vise sig modsat, hvis Jordbundens organiske Stoffer virkelig havde været bestemte til Plantens organiske Næring. b. Jordbundens chemiske Bestanddele i Forhold til sammes physiske Egenskaber. Det er allerede ovenfor antydet, at Jordbundens physiske §141. Egenskaber næsten ganske betinges ved dens Indhold af bestemte chemiske Bestanddele. I denne Henseende spille Sand, Leer og Humus Hovedrollen, og i det Hele afhænger Jordbundens God- hed af deil mere eller mindre passeilde Blanding af Sand, Leer, Kalk og Humus. Leret foreger fortrmsviis en Jordbunds Binde- evne og Tyngde, denne forringes derimod ved Sandet. Scbiib- lers meget sindrigt anstillede Forsog give for forskjellige Jordarters Bindeevne folgende Tal, naar man sætter Lerets til 100: Leer...........................100,o Marffleer........................ 83,3 Skjsrleer....................... 68,8 Pottemagerleer.................. 57,3 Agerjord fra Hofwyl............ 33,o — — Jura................ 22,o