Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Menneskets Indflydelse Paa Plantedyrkningen. 253 stemte Ejendommeligheder, f. Ex. en tidlig Udvikling, kraftigere Væxt, fremherskende Udvikling af et enkelt Organ eller af et enkelt Stof o. s. v. Finder man mi paa denne Maade Planter, som vise fortrinlige Egenskaber enten i Almindelighed eller for en be- stemt Egn og Jordbund, skulde man, Under omhyggeligt Hensyn til de Indflydelser, som rimeligst kunne antages at have bevirket hine Egenskaber, benytte de udmærkede Judivider til Froavl for selv at opdrage de fordeelagtigste Afarter, som da efter al Sand- synlighed vilde holde sig saalænge som de klimatiske Forhold i den givne Egn bleve Uforandrede og som man med desto storre Nime- lighed kunde antage at ville blive Uforanderlige jo noicre man kjendte de Betingelser som de skyldte deres Fremkomst. Selv saa- danne Forfljelligheder som imellem Sommer- og Vintersæd, 1- og 2-aarige Planter o. s. v. kunne, ved couseqvcnt at folge denne Frem- gangsmaade, frembringes, medens en Omflytning fra den ene Egn til den anden ofte forfeiler sin Hensigt, idet man ikke kan overfore ogsaa de klimatiske og Cultur-Forhold som i him Egn cre her- skende. En særlig Omhn fordrer Valget af Fro til Udsæd. Især bor man lægge Vægt paa at Froet er bleven aldeles modent, at det er fuldkommen reent for Mrndsfro, og endelig at det er avlet paa cii passende Jordbund. Det er en forlængst bekjcndt Erfaring, at Froe fra forholdsviis mager Iordbnnd giver den bedste Afgrøde. En Hovedgrilnd hertil er den, at den Indvirkning, som en yppig Jordbund udover paa Planten, fornemmelig yttrer sig i Froets Uddannelse. Bed Afsnittet om Culturplanterne er det viist, at de Afarter, som fremkaldes ved Jordbundens Dyrkning, Udelukkende eller idetmindste fortrinsviis opstaae ved Frodannelsen. Derfor vil man ved Froe, hentet fra en særdeles frodig Jordbund aldrig med Sikkerhed funne gjore Regning paa den samme Afart eller paa ligeartede Planter. Cm Udsædstiden kan man ikke fastsætte almindelige Regler, fordi dette Punkt aldeles er afhængig af lokale Ejendommeligheder og endog af forstjellige oekonomiske Hensyn. Ejendommeligt er det, at flere (kulturplanter, f. Ex. Rug og Byg, cre bedst tjente med Torke i Udsædstiden, medens andre f. Ex. Havren, fordrer, eller idetmindste taaler, en storre Fugtighed. Overhovedet er det selvforstaaeligt, at Udsæden stedse maa foretages med fornødent Hensyn til Stedets klimatiske Forhold og til den paa de forskjel-