Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Menneskets Indflydelse paa Plantedyrkningen.
289
Den meest paafaldende Kjendsgjerning, som fremgaaer af de § 181.
i Bon ss ingail lts Tabeller meddeelte Bægtbestemmelser, er den,
at Afgrøden af Kornsorter i det fjerde Aar ester Gjodningen
(Hvede efter Klover) ikke er formindsket, men tvertimod betydeligt
forøget. Hermed stemmer overeens den af Crnd bemærkede paa-
faldende betydelige Afgrøde af Hvede ester 4 Aars Lucernedyrkning.
Mærkeligt nok øre nu blandt alle Culturplauter (sml. Tab. S. 225)
Klover og Lucerne netop de som fradrage Jorden meest, og altsaa
langtfra at kunne siges at skaane Jordblinden, snarere maa kal-
des angribende for denne. Naar der altsaa kun handledes om
de af Jordbunden opt.igne Næringsstoffer, maatte disse ansees for
yderst farlige CnltUrplanter. Men Jordbundens Udtømmelse ved
Kloveren hidrører ikke fra, at den Uddrager fim en enkelt Bestand-
deel. Kloveravlen borttager omtrent i ligeligt Forhold cit stor
Mangde organiske og Uorganiske Bestanddele, og af alle enkelte
uorganiske Bestauddele forbruger den med faa Undtagelser den
storste Mængde. Kun Raps, Mats og Byg indeholde en storre
Mængde Phosphorsyre, nogle Planter indeholde mere Svovlsyre oa
Ceralierne i Almindelighed mere Kiseljord end Kløveren. Netop
Hveden, som hyppigst saaes efter Klover, indeholder af alle Stof-
fer, med Undtagelfe af Kiseljorden, mindre end Kloveren. Men
seer man hen til den store Overflodighed af Kiseljord i vore Agre,
vil neppe Nogen kunne antage, at denne skulde kunne være Grun-
den til Kloveravlens fordeelagtige Indflydelse.
Alle Forklaringer af Vexelbrugets Fordeelagtighed i det Hele,
som ere hentede fra dets Forhold til de uorganiske Stoffer, ere
altsaa utilstrækkelige. Men betragte vi den Tilstand, hvori Kloveren
efterlader Jordbunden, kunne vi ikke et Dieblik være i Tvivl om,
flt det jo ci forøgelsen af Humus, som her er det afgjorende
Punkt. Naar man nemlig lægger Mærke til Vegetationen"paa en
Kløvermark, seer man, at de nedre Blade og Grene stadigt hcn-
visne og efterhaanden falde til Jorden, som saaledes nnder'Klove-
rens Væxt maaskee i det Hele producerer det Dobbelte eller Tre-
dobbelte af hvad vi berøve den ved Kloverafgroden. Desværre
mangle vi her tilstrækkelige Analyser, men allerede en flygtig Be-
tragtning er tilstrækkelig til at overbevise os oin Jordbundens For-
øgelse af Hllmnsbestanddele efter Kloveravlen.
Rn er netop Hveden, ligesom alle Græsarter, fortræffeligt
istand til at trives Uden Hnnuis, naar den blot ved Vanding er-
holder den fornødne Fugtighed; men hvor dette ikke er muligt,
19