Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

298 Tillæg. ßm Culturplanternes Sygdomme og om Kartoffelfygen i Saerdeleshed. Saavel de almindelige Former som de enkelte Kjendetegn for de vigtigste Kartoffelen angribende Sygdomme cvc fan overordenlig. mangfoldige, at man maa have undersøgt en stor Mængde Kar- tofler for at kunne danne sig et tilstrækkeligt Billede af Hoved- trækkene i Sygdommen uden Tilsætning af locale eller individuelle Biomstændigheder. Siden Kartoffelsygens forste almindelige Ud- bredelse har Forfatteren stadigt beskæftiget sig med denne, samlet alle Efterretninger derom og Undersøgt et stort Antal Kartofler fra alle Egne af Tydskland, og han har ikke fundet Anledning til at forandre sine allerede i 1845 fattede Anskuelser. Hans dengang Udtalte Frygt for at Kartoffelsygen ikke var afhængig af temporære Indflydelser og at den neppe igjen aldeles vilde tabe sig, har idetmiudste hidtil paa en sørgelig Maade stadfæstet sig. Dette turde berettige ham til at afgive sin Mening om dette saa vigtige Anliggende. 1. Almindelige Bemærkninger om Kartoffelsygen. De nedenstaaende almindelige Bemærkninger, som flotte sig paa Sammenstillingen af. samtlige tilgængelige Efterretninger, synes at være vigtige for den rette Bedømmelse af Sygdommens Dæscn. Forst maa den Fordom imodegaaes, at Kartoffelsygen skulde være nkjendt før 1810. Dette er aldeles urigtigt. Man vced, hvor langsomt Kartoflernes Dyrkning udbredte sig i Eriropa, men allerede fra de forste Tider da man begyndte at dyrke Kartofler i det Store, sinde vi Efterretninger om Udartninger og Sygdoms- tilfælde iblandt dem. Efterhaanden som Kartoffelsultnren blev mere udbredt, bleve Klagerne over Sygdomme hyppigere og alvor- ligere, og hvo der har gjort sig noie bels endt med Kartoffel-Littera- turen, vil finde, at siden Midten af forrige Aarhnndrede kun faae Aar have været aldeles frie, men at Sygdommen derimod vel