Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

314 O in Culkurplanternes Sygdomme. toffelsyge ingenlunde enestaaende, men Attringer af Sygdomme have viist sig lige siden Kartoffelens Indførelse i Europa, have stadigt tiltaget og modificeret sig paa forskjellig Maade. Man behover kun at gjennemgaae Litteraturen for at finde, at Klagerne over Kartoffelens Udartning og over de Overhaand tagende Syg- domme stedse, og længe for 1845, ere blevne almindeligere og alvorligere. Spørge vi nu om de tidligere fulgte Dyrkningsmaader af Kartoffelen, viser det sig som almindeligt Resultat, hvorimod de enkelte Undtagelser kun i riilge Grad komme i Betragtning, at man ved alle Driftssystemer stedse fortrinsviis har lagt Kartofler i friskt gjodet Jord. De meest lldmærkede landoeconomiske Skri- benter anbefale ved deres Exempler paa Sædskifte stedse at anbringe Kartoffelen i ben nyligt gjodede Jordbund, ja Mange anbefale endog at lægge Kartoflerne umiddelbart paa Gjodningen eller at dække dem med Gjodning. Hvorledes Ansknelserne have været herom i Tydskland, viser f. Ex. en Uttring i en Monographs over Kartoffelen as Putsche og Bertnch, i hvilken det hedder (S. 55): „Dengang troede man, og der gives endnu af og til Folk, som egensindigt fastholde denne Tro, at Kartoflerne ikke tor anbringes i frisk gjodet Jord, men den almindelige Erfaring har afgjort be- kræftet, at Jordbunden aldrig kan gjodes for stærkt til Kartofler." Skribenter som Pabst, Schweizer, Block, Koppe d. Fl. an- befale samtlige at g jøde til Kartofler, f. Ex. den Førstnævnte til- reader i sin Lærebog i Landvæsenet paa flere Steder stærk Gjod- ning til Kartofler, men er rigtignok nu i sit Skrift om Kartoffel-, sygen pludseligt kommen paa andre Tanker og forlanger, at Kar- toflerne forst maa dyrkes i det andet Aar efter Gjodskning. Ved en noiagtig Sammenligning af Askemængden i de for- skjellige Gjodningsarter med Askemængden i en sund Kartoffel viser det sig, at Indholdet af Magnesia og Phosphorsyre i de sædvanligt anvendte Gjodningsstoffer er for ftort, og dertil maa man endnu bemærke den Omstændighed, at Kartoffelen som Folge af Muren allerede betydeligt er afvegen fra dens normale Til- stand. Er nu den ovenfor om Sygdommen og dens Aarsager Udviklede Anskuelse rigtig, saa maa den hidtil brugelige Fremgangs- maade at dyrke Kartoffelen i friskt giodet Jordbnnd og dertil at benytte de sædvanlige Gjodningsmidler nødvendigt fore til stadigt at forøge det forhaandcnværende Sygdomsanlæg i Knollerne og