Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Cm Cultnrplanlernes Srgdomnie. 315 der vil bestandigt behoves færre og ringere Anledninger til at bringe Sygdommen til Udbrud. Kan man mi dog i gunstige Aar vente en nogenlunde sund Afgrode, vil Forhaabningen herom efter al Rimelighed Aar for Aar blive mere usikker, og Kartoflerne ville efterhaanden, istedetfor, som hidtil, at hore til de Frugter del- lovede det sikkreste Udbytte, blive de allernsikkreste og vanskeligste. Hvor mistrostende end denne Udsigt synes, naar vi betænke hvilken vigtig Indflydelse Kartoffelens Dyrkning har erhvervet sig ikke alene som en vigtig Velstandskilde for de fleste europæiske Nationer, men endog som nødvendigt Subsistensmiddel for Mange, saa er paa den anden Side hverved betegnet den Vei som vi have at folge for at raade Bod paa det truende Onde saa godt det lader sig gjore. Dette Middel bestaaer i en flildstændig Forandring i deil hidtil fulgte Methode af Kartoffeldyrkningen og dermed tillige i det hele Vexelbrugs.System. Kartoffelen maa i Fremtiden, hvis man vil haabe at befries fra eller idetmindste at indflrænke Ondet, ikke mere dyrkes i Begyndelsen af en Gjodningsperiode eller et Om- lob, men i Midten eller imod Slutningen af dette. Hvilken Plads i Sædskiftet den bor indtage, vove vi ikke her at afgjore, da saa mange reent praktiske Forhold, som ikke lade sig afmaale eller forudbestemme efter theoretiske Principer, derved komme i Betragt- ning. Kun maa det her bemærkes, at de fleste Landmænd cve enige om, at Rugen af alle kulturplanter bedst fader frisk Gjod- ning, hvilket aabenbart er at tilskrive dens relativt betydelige Ind- hold af Phosphorsyre. Det synes altsaa hensigtsmæssigt at lade Ohujen indtage den Plads, som tidligere almindeligt var indrømmet Kartoflerne, Umiddelbart efter Gjodskningen. Valget af et nyt System maa imidlertid, hvis det skal fore til et heldigt Resultat, ikke blot forsoges af Enkelte, men den tid- ligere Methode bor afskaffes saavidt muligt overalt. Men dcs- værre ligger det i Sagens Matur, at der her Intet er at Udrette ad Lovgivningens Bei, selv om den her fremsatte Formodning maatte besiudes fuldkomment rigtig og sikker. Den eneste Bei som Regeringerne kunne indflaae, er ved alle Midler som staae til deres Raadighed, at sorge for Landmændenes Dannelse og Udvikling, saa at de paa den ene Side kunne erholde ten fornødne natur« videnskabelige Indsigt for at de kunne blive istand til at opfatte de iagttagne Kjendsjerninger i deres virkelige Sammenhæng og