Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

111. Plantecellens Indhold. g. Farvestoffer. 4 13. De Farvestoffer, som i oploft Tilstand farve Cellesaften, ere alt omtalte og her bliver altsaa kun at tilfoie de i fast Tilstand (fom Korn) i (Senerne forekommede Farvestoffer. Af disse er det egenlig kun 2 som fordre vor Opmærksomhed, nemlig Bladgro nt (Chlo- rophyll og Indigo. Disse ere chemist, men cnbiui mere physio- logist, saa beslægtede med hinanden, at man tor ansee dem blot som Underarter af eet og samme Stof. Begge ere qvælstofholdige Substanser, af begge gives der en farvet, paa Ilt rigere og en nfarvet (bleggnnl) paa Ilt fattigere Modification, som gaae over i hinanden. Chlorophyllet især er en Substans af næsten sedt- agtig konsistens og beklæder i sjeldne Tilfælde i storre Udstræk- ning Cellernes qvælstofholdige Overtræk, hyppigere derimod hin de smaae Korn, som klæbe til samme eller forekomme frit i Cellen, s. Ex. Meelstofkorn eller endog smaae Krystaller. Deels paa den storre eller ringere Styrke af Chlorophyllets Farve, deels paa den storre eller mindre Mængde af de grønne Korn som indeholdes i Cellerne beroe Plantedelenes stærkere eller svagere gronne Farve- tone. De beggule Pletter paa Bladene af de ofte i Haver dyrkede spættede Afcendringer af forskjellige Planter frembringes ved Til- stedeværelsen af Chlorophyllets farvelose Modification med Ude- lukkelse af den gronne. Det farveløse Chlorophyl ere overhovedet oprindelig overalt tilstede i'Planten, og at Planten bliver gron i Lyset beroer kun paa en stærkere Oxydation af dette Stof. h. Krystaller. 4 14. I enhver Plante sindes paa ganske bestemte Steder, s. Ex. i Nærheden af Bastbnndterne, Undertiden i Marven og Barken, hyp- pigt i Bladene især af Saftplanter, sjeldent i Froene, visse Celler, i hvilke tydeligt Uddannede Krystaller indeholdes. Disse ere enten naaleformede, forenede i Knipper, eller enkelte storre Krystaller, regelmæssigt krystallographisk formede, eller flere saadanne forenede. Deels ved chemiske Analyser, deels allerede ved Krystalformen er- kjender man med Sikkerhed oxalsimr, kulsuvr og svovlsnur Kalk, sandsynligviis forekommer ogsaa viinsuur Kalk Under en faadan Form. Den oxalsure Kalk er hyppigst og sindes næsten i enhver Plante, i storst Mængde forekommer den hos Cact n sp lan terne. En Deel af Kalkmængden i Planternes Aske hidrorer fra disse Kry- staller. De synes ikke at have anden Bestemmelse end at binde en