Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

F'g- 19- F'g. 20. 34 IV. Plantecellens Forandringer. hvilken Næringsvædsken især trænger ind. Gaaer s. (5$. Rcerings- vædskens Strom ind igjennem den ene og nd igjennem den anden Ende af en langagtig-rnnd Celle, da blive ogsaa begge disse En- der fortrinsviis ernærede og udvidede og ifolge dette vil den i Begyndelsen rnndagtige GcUe efterhaanden antage en langstrakt Form. Som Exempel herpaa kan tjene Bomuldstrævlen, af hvilken et Stykke er afbildet (Fig. 19); denne er forholdsviis saa tynd- vægget, at den sknlmper sammen og danner et fladt Baand med noget afrundede 9tande. Selv hvor Cellerne ernæres omtrent ligeligt fra alle Sider, pleie de ikke at udvikles fuld- kommen kngleformigt, men der findes ogsaa her ofte enkelte Uregelmæssigheder, som f. Ex. Cellerne af Sneebærret (Fig. 20) Udvise. Men endnu mere paa- faldende bliver dette For- hold der hvor Cellerne paa flere Steder træde i Be- røring med Luften, hvilket i Almindelighed skeer meget let derved at den Dædske, som i Begyndelsen befandt sig imellem Cellerne, fortæ- res saa hurtigt af disse, at den ikke igjen kan erstattes, værende Steder af Cellerne Paa disse i Bersring med Luften voxer Cellevæggen da aldeles ikke mere, medens de Dele, join ere i Sammenhæng med Nabocellerne, og ernæres fra disse, ofte Ud- strække sig til lange Straaler, saa at de luftfyldte Num imellem Cellerne stedse blive ftørre. Skjonnest iagttages sligt straaleformigt Cellevæv ved Tværsnit af flere Vandplanters Stængler, f. Er- Kogleax, Star o. fl. Formedelst disse forskjellige Indvirkninger paa Cellevæggen vise Cellerne sig kugleformede, ægformede, langstrakte, ja selv ganske traadsormede; paa den anden Side kan deres Overflade være jævn, puklet eller selv besat med ganske lange straaleformede Udvæxter; endelig, da ogsaa her Berøring med ßuftcu hindrer den videre (Er- næring, forekomme Cellerne snart paa den ene, snart paa begge Sider fladtrykte, altsaa tavleformede. Med dette Phænomen maa