Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

IV. Plantecellens Forandringer. 35 1$. Cellens Forandring man dog ikke forvexle et andet, nemlig at hvor en storre Mængde Celler udvikle sig i et bestemt afgrændset Rum, som alininde- ligviis er Tilfældet i det Indre af Planten, disse Celler da udove et gjensidigt Tryk paa hinallden og erholde fladtrykte Sider, saa at deres Gjennem- snit ikke bliver kredsrundt, men 4 — 5 og 6-kantet, s. Ex. Fig. 21 (Celler i en Kaalstcengel). ved nye Lags Afteiring pa<r Cellevaeggen. Hvor betydeligt den oprindelige Cellevæg end kan udstrækkes § 17. (der gives f. Ex. Vandplanter, især af Slægten Krcmdsblad, Chara, som kunne have Celler indtil 9 Tommer i Længde og 1 T. i Gjen- nemsnit), opnaaer den dog stedse kun en meget Ubetydelig Tykkelse. Raar der ansamles mere Næringsstof end der anvendes til Cellens Udvidelse, danner dette Stof et nyt Lag, ligesom en Celle indeni Cellen, hvilket flutter sig note til Inderfladen af den oprindelige Cellevæg og navnlig afsættes imellem denne og det qvcelftosholdige Overtræk. Iovrigt bestaaer dette nye Lag ligesom den oprindelige Cellevæg af (Lellestof. Lagdannelsen gjentager sig sædvanligt flere Gange og Undertiden saa ofte, at Cellehuulheden derved næsten aldeles bliver Udfyldt; see Fig. 22, som fremstiller et Gjennemsnit af 2 Bastceller i Chinabarken; i den storre af disse Celler tæller man endog 15 slige Lag. I een Henseende ere imidlertid alle disse nye Lag væsenligt forskjcllige fra den oprindelige Celle- væg, nemlig deri, at de ikke danne en ligeartet, overalt sammenhængende Hinde, men at de paa mangfoldige Steder ere gjennembrndte og saaledes meddele Cellevæggen en mangeartet Tegning. Man talrige Forfljelligheder, som herved ftemtræde, i Fig. 22. (230) kan inddele de 2 Grupper, omendfkjondt begge i Virkeligheden synes stadigt at gaae over i hinanden. I forste Tilfælde er Afteiringslaget saa