Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

36 IV. Plantecellens Forandringer. lidet sammenhængende, at man kan betragte det som bestaa- ende af tykkere eller tyndere, bredere eller smalere Baand, som snart danne enkelte Ringe, snart fremstille et stnieformigt op- rnllet Baand (Spiral), snart ere nætformigt forbundne. I det andet Tilfælde derimod fremtræder mere Udseendet af en over- alt sammenhængende Hnd, som kun hist og her viser Spalter eller mindre, rvndagtige Porer. Man maa imidlertid ikke fore- stille sig, at disse Phcenomener ere noget Sjeldent eller for be- stemte Celler Ejendommeligt; meget mere frembyder enhver fuld- stændigt uddannet Celle den ene eller anden Form af disse Afleiringslag. Fig. 23 fremstiller et vellykket Snit af et Karbnudt af Mais- stængelen i Retningen indenfra Udadtil. Her sees Celler, hvis Afleiringslag i dd kun danne enkelte Ringe, i eV Spiraler, som oventil bestaae af 2 sammenvoxne, nedentil af 2 isolerede Baand; endelig i d” 2 Cellerækker, hvis Afleiringslag ere porose. En lignende Række, kun med flere Mellemformer, viser et i samme Retning fort Længdesnit af den sædvanlige Haveært (Fig. 25, m-h.) Tydelig Poredannelse i Afleiriugslagene viser sig ogsaa i Kaalstokkens Marvceller (Fig. 24). Ded alle disse Former maa man ikke forglemme, at de kun træffe Afleiringslagene og at den oprindelige Cellevæg derved bliver Uforandret og overalt sammenhængende. Det synes ikke umuligt at tilbageføre alle disse mangfoldige Dannelser til en og samme