Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

38 IV. Plantecellens Forandringer. (Fig. 26) bemærker man de smale langstrakte Vedceller uden noget Spor til saakaldte F'g- 26. Kar. Men Vedcellernes Dægge ere her beteg- nede med en Okække paafaldende store Kredse, og indenfor enhver af disse belnærkes endnu en mindre Kreds eller en bred, men kort Spalte. Noget Lignende bemærker man ogsaa i de saa- kaldte porose Kar hos Lovtræerne, især hos Ahorn, Piil o. s. v. Her svarer nu den indre, mindre Kreds til hvad der i det Foregaaende er betegnet som Pore. Den ydre, ftone Kreds derimod hidrorer fra en anden Omstændighed. Det er nemlig saare hyppigt, at Porerne i 2 Na bo celler cre stillede saaledes at de, forlæn- gede igjennem de 2 oprindelige Cellevægge vilde træffe hinanden. Men netop paa delte Sted, altsaa niellem Porerne i 2 Rabocellcr vige disse Cellers Vægge noget fra hinanden og efterlade et lindseformet. Lnft opfyldt Rum imellem sig. og Grændselinien i Regelen med for dette Num Fig. 27 (230) er det der viser sig som en ydre, storre Kreds omkring den egenlige Pore, naar man seer Cellevæggen fra Siden af. Dertil kommer endnu hos Raaletræerne det Særegne, at disse saa paafaldeude tydelige Poredannclser kun optræde paa den imod Marvstraalerne vendte Side, men ikke indad- cllev udadtil. F'g. 28. (230) Udforligere bor endml omtales Bast c el lerne, i hvilke vi besidde det vigtigste Materiale for Beklæd- ningsstofferne af Planteriget. Det er dog langtfra alle Bastceller, som egne sig hertil, f. Ex. de allerede omhand- lede Bastccller i Chinabarken, som, nagtet de ere interessante i chemist Henseende, dog cre fuldkommen Uden tech ni sk Betydning. Allerede deres Udseende under Microscopet (Fig. 27) rober deres Ubrugdarhed i denne Net- ning, idet de baade ere for korte, for stive og uboielige trl sligt Brug. Ganske anderledes forholder det sig med Bast- trævlerne af Hampen, Horren, den