Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

54 II. Karbundterne. farvede Kredse (//) inddeelt i 4 indenfra Udad paa hinanden fol- gende Bælter. Da disse Bælter (eller Lag) ved et Tværsnit danne Ringe og svare til Vedets aarlige Tilvæxt, har mag kaldet dem Aarringe. Ifølge den forskjellige Vegetation i de forskjellige Aar cre de af forskjellig Tykkelse, og selv en og samme Aarring er i de forskjellige Dele af dens Omfang af forskjellig Tykkelse/ eftersom de fra forskjellige Sider af Træet Udgaaende Nodder have ernæret mere eller mindre stærkt de dertil svarende Sider af Vedet. Ved andre indenfra Udad som Radier ndgaaende Striber (Æ) afdeles Vedet i kileformede Afsnit; disse Striber, som bestaae af Celler der gaae horizontalt indenfra udad, benævner man Marvstraaler. Nogle af disse naae heelt fra Marven til Barken, andre begynde midt i Vedet eller ophore midt i samme. Det Væsenlige i Vedet bestaaer i Vedcellerne. Disse cre langstrakte, i begge Ender tilspidsede, temmelig tykvæggede, stive Celler, sædvanligt betegnede med mere eller mindre tydelige Porer. Hos mange Træer fiildes desuden saakaldte Kar i især porsse Kar). Det rigtigste Begreb om Vedet danner man sig ved Undersøgelse af nogle Exempler. Naaletræerne have et meget eensformigt Ved, idet det bestaaer alene af Vedcellcr. Betragter man et flint Tvær- snit af den almindelige Fyr med ubevæbnet Die (Fig. 45) erkjen- der man med stor Lethed Aarringene ved Hjælp af de brune Stri- ber (a) og krydsende disse de talrige Marvstraaler. (St lidet Stykke Fig. 45. Fig. 47. af dette Tværsnit (Fig. 45 d) stærkere forstorret (Fig. 46) viser oé temmelig eensformige, næsten firekantede Celler, som henimod a, o: imod Enden af Aarringen stedse blive smalere og mere tykvæggede, medens den nye derpaa folgende Aarring pludseligt