Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Karbundterne. 55 begynder med vide, tyndvæggede Celler (b). J c iagttager man Marvstraalecellerne, i d en af 4 meget tyndvæggede Celler be- grændset Ha rpixgang, af hvilke man finder mange i Raaletræer- nes Ved. Samme Ved i et noiagtigt indenfra Udad gaacnde Længdesnit (Fig. 47) viser de porøse Celler og i a de paatværs forbitobcnbc Celler af en Marvstraale. Et mere sammensat Bed sinde vi hos Egetræet. 5 fccttc forekom me nemlig ikte otcnc talrige og stel c Kar, men tillige 2 Wer af Vedceller. Selv med ubevæbnet Die bemærker man i Egetræets Ved (Fig. 48) 3 Slags, forskjelligt Væv foruden Marv- straalerne (c), nemlig de for det blotte Die tydelige store Kat- ved Begyndelsen af enhver Aarring, Vedcellerne (a) og smaae, fastere, glindsende Masser (b), der ligesom ere kileformigt ind- a.. ,o - Fig. 50. Fig. 49. ° a skudte ved Enden af hver Aarring. Et lidet Stykke (ck) af dette Tværsnit, stærkere forstorret, giver os det i Fig. 49 fremstillede Billede. Imellem a og b er Grand sen for Aarringen; imod Enden af denne blive Karrene tø) og de sædvanlige Vedcellcr mindre og kun her imod Enden sindes de kileformede Partier der hidrore fra mere tykvæggede og langstrakte Vedceller, fom give Egetræet et saa eiendommeligt Udseende i Tværsnit. Den nye Aarring begyn- der i b med storre Vedceller og paafaldende store Kar (e). I ældre Ved ere i Almindelighed nogle af disse sidste aldeles eller deelvirs Udfyldte med senere udviklede Celler (/"). Foruden de store Marvstraaler (c), som dele Bedet i brede, straaleformede Striber, sindes endnu nogle ganske fine Marvstraaler (</), som atter dele enhver saadau Stribe ligesom i smale Baand. Disse Deles Byg-