Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
58 II. Karbundterne. vikling ndueligt Cellevæv inbjluttet af Karbimdtet, medens hos Femtalsplanterne det samme Bæv vedbliver nafhrudt at danne nye Celler, som Udadtil (Fig. 52 d) slutte sig til Basten og Barken, indadtil (Fig. 52 d") til Karbundtet og Marvstraalerne. Derved bliver især den indre Deel af Karbnndtet bestandigt forøget ved Aflejring af ny Substans Udadtil saalænge som der overhovedet er Liv i Plantedelen, som det tilhorer. Som Folge heraf forsvinder ogsaa hos alle de Femtalsplanter, hvis Livskraft ikke udtommes ved det forste Aars Blomst- og FrUgtdannelse, meget snart Kar- bundternes oprindelige Lighed med andre Karbundter som ikke ere istand til en flig Fortykkelse udadtil. Idet nu hine Karbundter aarligt fortykkes, tiltager Stængelen derved ogsaa i Tykkelse og bliver til Stamme. Det senere opstaaede Væv ligner dog ikke ganske det oprindelige Karbundt, fordi det opstod under noget for- skjellige Forhold-, og det benævnes Ved. Sædvanligt adskille de træagtige Planters Karbundter sig allerede ved Enden af det forste Aar fra de Urteagtiges; hos de sidste bliver nemlig Karbundternes Udvikling stedse meget langsom, fordi Blomsterdannelsen allerede tidligt gjor Fordring paa en stor Deel af Næriilgsstoffet. For- hindrer man imidlertid Blomsternes Udvikling ved at afknibe Blom- sterknopperne i deres forste Begyndelse, forstærkes Stængelen derved og man kan paa denne Maade tvinge en ellers enaarig Plallte til at blive træagtig og percnnerende, et Kunststykke, som tidligere hyppigt er udfort af hollandske Gartnere med Re- seda, som de paa denne Maade om- dannede til et lidet Træ. Forskjellen imellem en træagtig og en nrteagtig Plantes Karbundtkreds viser sig bedst ved Sammenligning mellem Wrtestæn- gelen og en enaarig Lindegreen (Fig. 53 A. naturlig Størrelse, B. et for- størret Afsnit). Te i Begyndelsen son- drede Karbnndter (</) Udstrække sig ved deres Udvikling ikke alene Udadtil, men ogsaa fil begge Sider, og trænge der- ved det imellem dem værende Cellevæv sammen omkring de store Marvstraaler