Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
II. Karbundterne.
vikling ndueligt Cellevæv inbjluttet af Karbimdtet, medens hos
Femtalsplanterne det samme Bæv vedbliver nafhrudt at danne nye
Celler, som Udadtil (Fig. 52 d) slutte sig til Basten og Barken,
indadtil (Fig. 52 d") til Karbundtet og Marvstraalerne. Derved
bliver især den indre Deel af Karbnndtet bestandigt forøget ved
Aflejring af ny Substans Udadtil saalænge som der overhovedet er
Liv i Plantedelen, som det tilhorer. Som Folge heraf forsvinder
ogsaa hos alle de Femtalsplanter, hvis Livskraft ikke udtommes
ved det forste Aars Blomst- og FrUgtdannelse, meget snart Kar-
bundternes oprindelige Lighed med andre Karbundter som ikke ere
istand til en flig Fortykkelse udadtil. Idet nu hine Karbundter
aarligt fortykkes, tiltager Stængelen derved ogsaa i Tykkelse og
bliver til Stamme. Det senere opstaaede Væv ligner dog ikke
ganske det oprindelige Karbundt, fordi det opstod under noget for-
skjellige Forhold-, og det benævnes Ved. Sædvanligt adskille de
træagtige Planters Karbundter sig allerede ved Enden af det forste
Aar fra de Urteagtiges; hos de sidste bliver nemlig Karbundternes
Udvikling stedse meget langsom, fordi Blomsterdannelsen allerede
tidligt gjor Fordring paa en stor Deel af Næriilgsstoffet. For-
hindrer man imidlertid Blomsternes Udvikling ved at afknibe Blom-
sterknopperne i deres forste Begyndelse, forstærkes Stængelen derved
og man kan paa denne Maade
tvinge en ellers enaarig Plallte til
at blive træagtig og percnnerende, et
Kunststykke, som tidligere hyppigt er
udfort af hollandske Gartnere med Re-
seda, som de paa denne Maade om-
dannede til et lidet Træ. Forskjellen
imellem en træagtig og en nrteagtig
Plantes Karbundtkreds viser sig bedst
ved Sammenligning mellem Wrtestæn-
gelen og en enaarig Lindegreen (Fig.
53 A. naturlig Størrelse, B. et for-
størret Afsnit). Te i Begyndelsen son-
drede Karbnndter (</) Udstrække sig ved
deres Udvikling ikke alene Udadtil, men
ogsaa fil begge Sider, og trænge der-
ved det imellem dem værende Cellevæv
sammen omkring de store Marvstraaler