Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

II. Karbundterne. 59 (fr) og danne saaledes Udadtil (/*) mere en flnttet Karbundtkreds end enkelte Karbnndter. Iblandt de sædvanlige Cnlturplauter adskille Tretalsplanterne sig allerede ved deres ydre Udseende saa betydeligt fra femtals- planterne, at en Forvexling ikke er mulig for det nogenledes ovede Die, men naar man betragter hele Planteverdenen, gives der kun et eneste Middel hvorved vi strax sikkert kunne adskille disse 2 Classer af Planter, nemlig en Undersøgelse af Dannel-sesvævet, som hos Femtalsplanterne stedse beholder sin Characteer o: et tyndvægget (5ellevæv med dunkelt, ceggehvideholdigt Indhold, medens Dannelsesvævet hos Tretalsplanterne omdannes og ligesom Udtommes. , De fleste Tretalsplanters Stængler ere ikke istand hl at for- tykkes , selv naar de ere saa varige som Palmestammerne, og det af den Grund at deres eneste Dannelsesvæv er indsluttet i Kar- bnndterne og snart ophorer at Udvikles videre; hos nogle andre (f. Ex. Aloe-Arterne) forekommer yderligere cn Kreds af Dannelses- væø i nogen Afstand fra Stængelens Overhud, og i dette opstaae da as de nydannede Celler stadigt nye Karbnndter, som dog hver for sig ligeledes snart igjen blive Uduelige til videre Udvikling, og netop derfor findes hos disse, selv om de blive nok saa gamle, aldrig egenligt Ved, men fim et især i Stammens Omfang meget tæt Bæv af Karbnndter. Dette Dannelsesvæv er det, som hos vore Træer om For- aaret let iagttages som en ejendommelig slimet Stlbstans, naar man losner Barken fra Bedet. En naturlig Adskillelse finder aldng Sted, men den baarde Bark og det endnu haardere Bed lade flg derfor let adskille, fordi de kun ere forbundne ved det tynde og om Foraaret yderst saftfulde Dannelfesvæv. Det er tidligere omtalt at Dannelsesvævet afgiver nye Celler saavel indadtil, til Forøgelse af Karbundterne, som Udadtil, til Bastens Formerelse. Dette sidste Forhold fortjener en nærmere Ud- vikling. Hos Femtalsplanterne danner som bemærket. Dannelses- vævet en fuldstændig Kreds i hele Stængelens Omfang; ldet det >,U afleirer nye Celler udadtil, fortykker dct ikke alene Basten, men o g saa det imellem Bastcellerne værende Cellevæv, som med- regnes til Barken, omendskjondt det i Virkeligheden ikke er andet end Marvstraalernes Fortsættelse. Denne Bastens og Barkens For- tykkelse afbrydes hos mange Planter derved at de nye Celler ikke blive til Bast og Bark, men omdannes til et Bæv som er ganske