Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
IV. Oversigt over de vigtigste CultUrplanters
• Bygning.
§ 26. Som Hovedbestanddelene af Planten have vi i det Fore-
gaaende lært folgende at kjende: I Ud fyld ni il g svæv et dannes de
vigtigste Bestanddele; Karb U nd terne angive os Saflbevægelsens
Baner; Overhuden regulerer Uddunstningen af Gasarter, og
endelig i Dannelse svæv et ligger ben egenlige Evne til Dæxten,
og navnlig hos de enfrobladede Cillturplanter (Tretalsplanter) i
Stængelens Spidse og i Enden af Knopperne, altsaa betingende en
Længdevæxt; hos de tofrobladede (Femtalsplanterne) desuden i hele
Stængelens Cm fa m3 imellem Barken og Karblindterne, hvorved der
baade fremkaldes en Længdevæxt og en Dæxt i Tykkelse hos disse
Planter. Den folgende Oversigt vil gjore Culturplanternes Sam-
mensætning af disse Dele endnu tydeligere, hvorved det dog maa
bemærkes, at Froenes og Knollernes Bygning nedenfor særskilt skulle
omtales.
1. Tretalsplanter.
I denne Afdeling have vi kun at gjore med Græsarterne
(Kornsorterne indbefattede), som alle have en meget eensformig
Bygning. Stængelen er beklædt med c 11 fast, stærkt kiselholdig
Overhud, under hvilken der findes endnu nogle Lag af ligeledes
faste, tykvæggede Barkceller. Paa langs gjennemkrydses Stængelen
af Uregelmæssigt fordeelte Karblindter, som ligne de hos Maisen be-
strevne. Stedse cre Karblindterne imod Omkredsen minbre og mere
sammentrængte, og hos de fleste Græarter bliver et Rum (Marven) alde-
les uden Karblindter, men her bortdoer Cellevævet i Regelen meget
tidligt, idet det ved Stængelens Væxt sonderrives og forstyrres,
og derfor have de fleste Græsarter en hunl Stængel. Kun ved
Bladenes Udgangspunkter, de saakaldte Led, sammenslynges Kar-
bnndterne tværs igjennem Stængelen og danne derved en Skillevæg.
Hos Mais, Sukkerror og nogle andre ere Karblindterne til-
stede heelt igjennem Stængelen, som derfor er hcel (ikke hunt).
Græsstængelens Udfyldningsvæv er rigt paa Gummi og Sukkerstof
og indeholder temmelig megen Wggehvide. Græsarternes Blade cre
fom bekjendt finale og byggede som Stængelen med Undtagelse
af at Karblindterne ligge i en Flade ved Siden af hinanden. Haar