Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
62 IV. Oversigt over de vigtigste CultUrplanters • Bygning. § 26. Som Hovedbestanddelene af Planten have vi i det Fore- gaaende lært folgende at kjende: I Ud fyld ni il g svæv et dannes de vigtigste Bestanddele; Karb U nd terne angive os Saflbevægelsens Baner; Overhuden regulerer Uddunstningen af Gasarter, og endelig i Dannelse svæv et ligger ben egenlige Evne til Dæxten, og navnlig hos de enfrobladede Cillturplanter (Tretalsplanter) i Stængelens Spidse og i Enden af Knopperne, altsaa betingende en Længdevæxt; hos de tofrobladede (Femtalsplanterne) desuden i hele Stængelens Cm fa m3 imellem Barken og Karblindterne, hvorved der baade fremkaldes en Længdevæxt og en Dæxt i Tykkelse hos disse Planter. Den folgende Oversigt vil gjore Culturplanternes Sam- mensætning af disse Dele endnu tydeligere, hvorved det dog maa bemærkes, at Froenes og Knollernes Bygning nedenfor særskilt skulle omtales. 1. Tretalsplanter. I denne Afdeling have vi kun at gjore med Græsarterne (Kornsorterne indbefattede), som alle have en meget eensformig Bygning. Stængelen er beklædt med c 11 fast, stærkt kiselholdig Overhud, under hvilken der findes endnu nogle Lag af ligeledes faste, tykvæggede Barkceller. Paa langs gjennemkrydses Stængelen af Uregelmæssigt fordeelte Karblindter, som ligne de hos Maisen be- strevne. Stedse cre Karblindterne imod Omkredsen minbre og mere sammentrængte, og hos de fleste Græarter bliver et Rum (Marven) alde- les uden Karblindter, men her bortdoer Cellevævet i Regelen meget tidligt, idet det ved Stængelens Væxt sonderrives og forstyrres, og derfor have de fleste Græsarter en hunl Stængel. Kun ved Bladenes Udgangspunkter, de saakaldte Led, sammenslynges Kar- bnndterne tværs igjennem Stængelen og danne derved en Skillevæg. Hos Mais, Sukkerror og nogle andre ere Karblindterne til- stede heelt igjennem Stængelen, som derfor er hcel (ikke hunt). Græsstængelens Udfyldningsvæv er rigt paa Gummi og Sukkerstof og indeholder temmelig megen Wggehvide. Græsarternes Blade cre fom bekjendt finale og byggede som Stængelen med Undtagelse af at Karblindterne ligge i en Flade ved Siden af hinanden. Haar