Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

IV. Culturplanters Bygning. 63 ere sjcldne paa Bladene og ere da oftest ikke lange, men derimod oste stive (især som smaae Tænder i Bladrandene) og formedelst Cellevæggens Indhold af Kiseljord meget hvasse. S Femtalsplanter. Af disse er et langt ftorre Antal vigtige for Landbrnget. Her udelades dog de træagtige Planter, da Træets Bygning ovenfor er omtalt (§ 23.) a) For Bælgplanterne (Mier, Bonner, Vikker, Kløver o. s. v.) er ovenfor et Udforligt Exempt! givet ved Beskrivelsen af Haveærten (§ 22). De ere deels enaarige, deels perennerende. De enaarige Stængler ere sjeldent hule (som hos Mierne), oftere hele, og Marv og Bark have en overvejende Udvikling fremfor Karbundterne, hvorfor de alle, især i yngre, gron Tilstand, for- medelst deres Indhold af Gummi og Sukkerstof og især formedelst deres Rigdon? paa qvælstofholdige Substantser, ere fortræffelige Næringsstoffer for Dyrene. Det Samme gjælder.om Bladene, som hos atic ere.forholdsviis brede og korte. Deres Karbundter lobe ikke parallelt, men ildgaae fra en Middelaare og forgrene sig vidt- løftigt til begge Sider. Haar forekomme ofte, men fine og blode. Kiseljord forekommer sjeldent, hyppigt derimod Kalk, sandsynligviis fordetmefte indeholdt som pectinsnur Kalk i Cellevæggene. Hos de fleeraarige bliver Veddannelsen fremherskende, og de ophore da at være et behageligt og passende Nærigsmiddel for Dyrene. b) Det Meste af hvad her er sagt gjælder ogsåa om Stængler oa Blade af Kartofler, Jordæbler, Kaal- og Roearter. Hos Kai- tofler og Jordæbler bliver Veddannelsen imod Sommerens Slutning saa overvejende, at de ikke længere kunne anvendes med Nytte som Ovægfoder, hvilket ogsaa, hvad Kartoflerne angaaer, ikke vilde være tilraadeligt paa Grnud af giftige Egenskaber. Kaal- og Noearterne Udmærke sig fremfor alle Planter ved en paafal- dende Rigdom af Proteinforbindelser i deres Blade, og hore derfor til de meest nærende Planter, men blæse let op. Roerne ere Rodder, Kaalrabi-Arterne Stængler, som ved Dyrkning ere blevnc fjed fulde a: hos hvilke Marvens og Barkens Parenchym har stærkt formeret sig. De ere i Almindelighed rige paa Sukker og Glimmi. c) Hamp og Hor endelig vise en stærkt fremtrædende Bast- dannelse. C£)et meget tilbagetramgte Udfyldningsvæv indeholder mange.