Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

68 I. Spirings-Perioden. nedentil og til Siderne i Form as en skjoldformet, ægdannet Plade (a). Nogle Forhold erkjendes forst tydeligt ved at foretage et Fig. 57. Fig. 58. Længdesnit igjennem Kimknoppen og Rodspidsen og navnlig parallel med den skjoldformede Deel af Frobladet (Fig. 57). Man skjelner da tyde- ligt den klarere og finere Kimknop (e) fra det morkere og fastere Frobladlegeme (b), og tillige opdager man, at i Nodspidsens Indre findes Anlæg til en storre og 2 mindre (sidestillede) Bi rod der (f). Græsarterne have nemlig det Særegne, som de kun have tilfælles med faae andre Planter, at Rodspidsen ved Spiringen aldeles ikke eller fun svagt Udvikles, men meget snart bortdoer, medens der fra det forste Led o: ForeningspUnktet imellem Frobladet og Kim- planten fremtræder Bitodder, som overtage Nodens Fmictioner. ■ Fra den her beskrevne Bygning afvige de øvrige Græsarters Froe hin i Uvæsenlige Punkter, hvilket sees ved en Sammenligning imellem Længdesnittet af Hvede- kornet (Fig. 55) og et Længdesnit af det fra Avnerne befriede Havrekorn (Fig. 58). Hos det sidstnævnte er Frobladets ovre Ende fun forholdsviis stærkere udviklet og Kimknoppen med sin Skede mere afstumpet og mindre frem- trædende. Fig. 59. (230) Frohviden har hos alle Græs- arter Umiddelbart under Skallen 1-3 Rækker af Celler, som Udelnkkende crc opfyldte af Pro- teinforbindelser, medens de øv- rige Celler indeholde meget Meet- stof og knn faae Proteinforbin- delser. Et flint Tværsnit, f. Ex. igjennem Nngkornet viser nden- fra indad folgende Lag (Fig. 59): 1) Frogjemmets Overhud (a), 2) det sammentrykte og indtør- rede Ccllevæv af Frugten og Frøskallen (6), 3) Frøhvidens