Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
I. Spirings - Perioden. 69 yderste Cellelag, noget langstrakte Celler (c), opfyldte med'Protein- forbindelser, 4) Frøhvidens øvrige Celler ((/), indeholdende meget Meelstof (o) og faa Proteinforbindelser (f). Heraf.forklares det, hvorfor det Brod, som er befriet fra Klid er langt mere nærende end det hvor Kliden er bibeholdt, fordi man ved at sigte Melet ikke alene borttager Frogjemme og Frøskal, men ogsaa det ydre Lag af Frøhviden med dets Proteinforbindelser. Jovrigt ere Frøhvi- dens Cellevægge ikke dannede af fuldkomment Cellestof, men af en geleeagtig Substans, blive derfor let tilintetgjorte og oplofts fuld- komment saavel ved Spiringen som ved Gjæringsprocessen. b. Log- og Liliearternes Froe. De forskjellige Arter af Log danne med Lilierne, Asparges § 32. o. fl. en stor Plantegrnppe: Lilievæxterne, som atter deles i mindre Familier. Hos alle disse er Froet bedækket af en tykkere eller tyndere, ofte haard og gliudsende Skal, indenfor hvilken der findes en stor, deels olie- deels meelstofholdig Frøhvide og en meget simpel, sædvanligt valse- eller kegleformet Kim med eet F roblad. Kimen er hos Logarterne krummet, har en stump Rod - spidse, en liden Kimknop, der skedeformigt omgives af det lange Froblad. Dette sidste træder hos flere Arter Under Spiringen næsten fnldstændigt nd af Froet, forlænges og bliver grønt. c. Bcrlleplanternes og de Korsblomftredes Froe. Disse 2 Familier indtage Utvivlsomt, næstefter Græsarterne, § 33. den vigtigste Plads iblandt de dyrkede Planter. Frøene have megen Overeensstemmelse indbyrdes; de ere sædvanligt kuglefoimede eller nmdagtigt aflange og have cn fast, læderagtig Skal. Kjærnen bestaaer hos begge Familier kun af Kimen need 2 stærkt Udviklede Froblade, og Frøhviden mangler. Äegge have endelig cn mere eller mindre frum Kim, som forst ved Spiringen, rettet sig. For- stjellen.imellem de 2 Familiers Froe ligger deels i Størrelsen, idet Bælgplanternes Froe i Regelen ere store, de Korsblomstredcs smaae, men en langt vcrsenligere Forskjel ligger i Fro bl ad en es Byg- ning. Disse ere hos Bælgplanterne næsten stedse tykke og kjod- fvlde, gmilagtige, neppe bladlignende og blive ofte, s. Ex-, hos Wrterne, Under Jorden ved Cpiriilgen. Deres Celler indeholde foruden Legumin en stor Mængde Meelstof.. De Korsblomstredes