Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I. Spirings - Perioden.
69
yderste Cellelag, noget langstrakte Celler (c), opfyldte med'Protein-
forbindelser, 4) Frøhvidens øvrige Celler ((/), indeholdende meget
Meelstof (o) og faa Proteinforbindelser (f). Heraf.forklares det,
hvorfor det Brod, som er befriet fra Klid er langt mere nærende
end det hvor Kliden er bibeholdt, fordi man ved at sigte Melet
ikke alene borttager Frogjemme og Frøskal, men ogsaa det ydre Lag
af Frøhviden med dets Proteinforbindelser. Jovrigt ere Frøhvi-
dens Cellevægge ikke dannede af fuldkomment Cellestof, men af en
geleeagtig Substans, blive derfor let tilintetgjorte og oplofts fuld-
komment saavel ved Spiringen som ved Gjæringsprocessen.
b. Log- og Liliearternes Froe.
De forskjellige Arter af Log danne med Lilierne, Asparges § 32.
o. fl. en stor Plantegrnppe: Lilievæxterne, som atter deles i
mindre Familier. Hos alle disse er Froet bedækket af en tykkere
eller tyndere, ofte haard og gliudsende Skal, indenfor hvilken der
findes en stor, deels olie- deels meelstofholdig Frøhvide og en
meget simpel, sædvanligt valse- eller kegleformet Kim med eet
F roblad. Kimen er hos Logarterne krummet, har en stump Rod -
spidse, en liden Kimknop, der skedeformigt omgives af det lange
Froblad. Dette sidste træder hos flere Arter Under Spiringen
næsten fnldstændigt nd af Froet, forlænges og bliver grønt.
c. Bcrlleplanternes og de Korsblomftredes Froe.
Disse 2 Familier indtage Utvivlsomt, næstefter Græsarterne, § 33.
den vigtigste Plads iblandt de dyrkede Planter. Frøene have megen
Overeensstemmelse indbyrdes; de ere sædvanligt kuglefoimede eller
nmdagtigt aflange og have cn fast, læderagtig Skal. Kjærnen
bestaaer hos begge Familier kun af Kimen need 2 stærkt Udviklede
Froblade, og Frøhviden mangler. Äegge have endelig cn mere
eller mindre frum Kim, som forst ved Spiringen, rettet sig. For-
stjellen.imellem de 2 Familiers Froe ligger deels i Størrelsen, idet
Bælgplanternes Froe i Regelen ere store, de Korsblomstredcs smaae,
men en langt vcrsenligere Forskjel ligger i Fro bl ad en es Byg-
ning. Disse ere hos Bælgplanterne næsten stedse tykke og kjod-
fvlde, gmilagtige, neppe bladlignende og blive ofte, s. Ex-, hos
Wrterne, Under Jorden ved Cpiriilgen. Deres Celler indeholde
foruden Legumin en stor Mængde Meelstof.. De Korsblomstredes