Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
I. Spirings-Perioden. 81 hænger sammen med Kimknoppens Axedeel a: ved det forste Led. Netop Ledene er det som hos Græsarterne fortrinsviis ere gunstige for Birodders Fremkomst. Axedelen fra dct forste til det andet Led, altsaa det forste Ledstykke (e) har allerede strakt sig noget i Længden, den ovrige Deel af Kimknoppen er vel noget forlænget, men sorovrigt Uudviklet. Det forste Ledstykke bliver sjeldent længere end selve Kornet, i dets Spidse danner sig dct andet Led, 'det andet Blad som Udgaaer derfra, bliver stedse fledeformigt og om- flntter den nedre Deel af den unge Plante. De folgende Ledstyk- kers Forlængelse er ganske afhængig af Frøets Stilling i Jorden. ligger, desto mere forlænge de næste 2—3 Led- stykker sig, men blive da næsten traadformige. Forst det nærmest ved Jordover- fladen beliggende Ledstykke har oprindelig den samme Tykkelse som det senere beholder (omtrent 1 Linie i Gjennemsnit), men dette forste tykkere Ledstykke bli- ver ogsaa sædvanligt meget kort, saa at det Led hvor- med det begynder, ligger . tæt under, det hvormed det ender, tæt over Jord- skorpen. Disse 2 udvikle de stærkeste talrigste Birodder, fortrinsviis overtage Plantens Ernæring, dennes nedre Deel snart bortdoer. Ligesom hos Havren forholder sig, med nbetydelige Modificationer, Spiringen hos de øvrige Kornsorter. Den sædvanlige Beskrivelse heraf i de fleste landoecono- miske Skrifter er falsk, fordi den frem- stiller Sagen altfor regelmæssig. 2) Hestebønnens Spiring. Fem- § 44. talsplanternes Spiring er i Almindelighed 6 Fig- 77. Jo dybere dette Fig. 76. (1) (2)' Fig. 79. V) Fig. 78. Led og som hele idet