Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

I. Spirings - Perioden. 83 stiller den hvide Bonne i en mere Udviklet Tilstand (ved Enden af den trcdie Periode), hvor a, b betegner de allerede henvisnende Froblade, c, d det efter disse folgende Bladpar, e Endeknoppen, h Spidsen af den oprindelige Rodspidse, g de senere Udviklede Rod- grene. Forovrigt blive hos alle Bælleplauter Frobladene stedse tykke og kjod falde, antage aldrig de egenlige Blades Form og kun sjeldent, f. Ex. hos Lnpinen, en gron Farve. 3) Rapsfrøets Spi^ing. De Korsblomstredes Spiring adskiller sig fra Bælleplanternes fornemmelig derved, at de 2 Fro- blade stedse hæve sig op over Jordskorpen og fremstille tynde, grønne, ndrandede Blade. En Sammenligning af Kimen (Fig. 81 - 83) med en ung Plante i Midten af Spiringens andet Afsnit 45. Fig. 81. (8) Fig. 82. Fig. 83. (Fig. 84) og en anden fra det tredie Afsnit (Fig. 85) tydellggsor den hele Udvikling. . Forst forlænger Rodspidsen sig (Fig. 81—82 b, 83 a, 84—85 b), træder nd af den sprængte Skal (Fig. 81, 82 og 85 «), forgrener sig. Fig. 85. (1) især i dens midterste Deel, medens dens ovre Deel forlænger sig og der- ved hæver det hele Fro (Fig. 84 fra b til c) op over Jorden. Dens nederste Deel bedækkes, især i los, fugtig Jordbund, sædvanligvns med fine Haar. Dernæst ndjævnes Kim- plantens Krumning og dens Dele blive lige (Fig. 84). Efterhaanden Udvikles Frobladene (Fig. 81 og 82 c, d; Fig. 83 b, c, Fig. 84 og 85 c, d), sønderrive ved deres Udstrækning Skallen (Fig. 84 d) og afkaste til- si dst denne aldeles, hvorpaa de udbrede sig som gronne Blade. Dog blive de stedse noget nligestore og man kan, øgsaa paa et senere Udviklingstrin