Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
I. Spirings - Perioden. 83 stiller den hvide Bonne i en mere Udviklet Tilstand (ved Enden af den trcdie Periode), hvor a, b betegner de allerede henvisnende Froblade, c, d det efter disse folgende Bladpar, e Endeknoppen, h Spidsen af den oprindelige Rodspidse, g de senere Udviklede Rod- grene. Forovrigt blive hos alle Bælleplauter Frobladene stedse tykke og kjod falde, antage aldrig de egenlige Blades Form og kun sjeldent, f. Ex. hos Lnpinen, en gron Farve. 3) Rapsfrøets Spi^ing. De Korsblomstredes Spiring adskiller sig fra Bælleplanternes fornemmelig derved, at de 2 Fro- blade stedse hæve sig op over Jordskorpen og fremstille tynde, grønne, ndrandede Blade. En Sammenligning af Kimen (Fig. 81 - 83) med en ung Plante i Midten af Spiringens andet Afsnit 45. Fig. 81. (8) Fig. 82. Fig. 83. (Fig. 84) og en anden fra det tredie Afsnit (Fig. 85) tydellggsor den hele Udvikling. . Forst forlænger Rodspidsen sig (Fig. 81—82 b, 83 a, 84—85 b), træder nd af den sprængte Skal (Fig. 81, 82 og 85 «), forgrener sig. Fig. 85. (1) især i dens midterste Deel, medens dens ovre Deel forlænger sig og der- ved hæver det hele Fro (Fig. 84 fra b til c) op over Jorden. Dens nederste Deel bedækkes, især i los, fugtig Jordbund, sædvanligvns med fine Haar. Dernæst ndjævnes Kim- plantens Krumning og dens Dele blive lige (Fig. 84). Efterhaanden Udvikles Frobladene (Fig. 81 og 82 c, d; Fig. 83 b, c, Fig. 84 og 85 c, d), sønderrive ved deres Udstrækning Skallen (Fig. 84 d) og afkaste til- si dst denne aldeles, hvorpaa de udbrede sig som gronne Blade. Dog blive de stedse noget nligestore og man kan, øgsaa paa et senere Udviklingstrin