Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

I. Spirings-Perioden. 85 for § 79). Jo flere Led der ere bedækkede af Jorden, desto flere slige Sidegrene dannes der, dog er her ogsaa bestemte Grændser, idet Kartoffelen, ligesaalidet som greet, tor lægges Under en vis Dybde, hvis den overhovedet skal komme til Udvikling. Ved al Slags Spiring cre 2 Forhold faststaaende: Froet § 48. eller Knollen maæ ligge i Jorden som det vil; Kimen i Froet maa være ret eller frummet, stedse vil Rodspidsen eller i dens Sted Biroddcrue trænge ned i Jordbunden og stedse stiger den af Kim- knoppen sig Udviklende Stængel med sine Blade opad og hæver sig op fra Jorden. De samme Love folge ogsaa i Almindelighed samtlige Høvedstængelens Forgreninger. Hidtil ere Aarsagerne, som tvinge disse Dele til at antage en saa constant Nctniug, os fuld- kommen nbekjendte. Mange have, her talt om Tyngdekraftens Dirk- ning Uden dermed at bevise Andet end deres egen Uvidenhed i Physikens Love. Snarere ligger Grnnden i ejendommelige chemiske Forskelligheder hos Noden og Stængelen, hvorved hiin tvinges til at voxe derhen hvorfra den fortrinsviis ernæres, denne derhen hvor dens Uddunstning gaaer livligst for sig. Imidlertid er dette, som sagt, kun Formodninger, som endnu savne enhver Begrundelse ad Erfaringens Bei. Fra de angivne Love gjore, saavidt os bekjendt, fun de Side- grene en Undtagelse, som hos nogle Planter, f. Ex. Asparges, Kar- tofler, Udskyde fra Frobladenes og de dem nærmeste Blades Vinkler, idet disse Sidegrene hos Asparges voxe vandret Under Iorden, hos Kartoffelen endog voxe nedad. Stedse cre disse imod den almindelige Regel sig Udviklende Grene bestemte til at vedligeholde Planten, idet af disse udvikles Aspargesens perennerende Rodstok og Kartoffelen paa dem frembringer de nye Knokler. Spiringens chemiske Processer lade sig endnu flarpere § 49. end de morphologiste dele i 3 Afsnit. Det forste Afsnit om- fatter kun Froets Opsvulmen ved indtrængende Fugtighed. Denne Fugtighed trænger snart ind lgjennem hele Froets Skal, snart fortrinsviis eller Udelukkende igjennem det tidligere Tilhæftningssted (Navlen). Mange Froe have særegne Indretninger for at begun- stige Vandets Indtrængen. Undersoger man f. ($$. et flint Tvær- snit af Horfroets Skal, (Fig. 89) seer man at OverhUden (a) er sammensat af meget store tyndvæggede Celler. Ved nogen Op- mærksomhed opdager man. selv Uden Anvendelse af Reagenser, at disse Celler ere aldeles opfyldte af en geleeagtig Substans. Endnn tydeligere bliver dette ved at overgyde Snittet med Iodinetinctlir,