Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

Forfatter: R. Nielsen

År: 1880

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 88

UDK: 331 Nie

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
41 fjerne Brøl jog Dyrene gjennem Busk og Krat: der var vildsomt ude paa Heden. Aar hengik, tre, ja fire Aar, lange Aar; endelig kom Kongens Bud, at nu skulde Sønnerne hjem. Ved Grændseskjellet, omtrent to hundrede Miil fra Rigets gamle Hovedstad, flød der en mægtig Strøm; ved den skulde de mødes. De stolte Brødre saae deres Billeder i det klare Vand, og vilde slet ikke kjendes ved de dybt Fornedrede. Der var da ogsaa to Overgange over Strømmen, en prægtig Bro for Ridende og noget der- fra et simpelt Gangtræ, hvormed de Riuge maatte tage til Takke. Men, hvor blev den yngre Broder glad; han følte sit Hjerte banke, da han saae den unge Pige, hende han saa inderlig havde savnet, staae ved Bredden paa den anden Side, som for at modtage ham. De to Overgange fortsatte sig ad to forskjellige Veie, en bred Kongevei og en lille Markvei. Jo længere de droge frem, desto større var Til- strømningen for at see dem. Da Optoget nærmede sig Hovedstaden, blev Folkestimlen saa stor, at der formelig dannede sig vandrende Mure af Mennesker paa begge Sider. Herre Gud, sagde en eenfoldig Kone, der stod ved Markveien, just som den yngre Brodér gik forbi med sit Følge, skal det være Kongebørn; de ligne jo grangivelig os andre fattige Mennesker. Nei, Moerlille, svarede en gammel Mand med et hvidt Skæg og en vigtig Mine, disse her ere ikke Kongebørn; det er nogle Staadere, der har taget Leiliglieden iagt til at liste sig frem. I kan da nok. see, at Tiggertøsen der er ingen Prindsesse; nei, ovre paa den store Vei, der seer I Kongesønnerne, hvor strunk de ride. — Det var en kyndig Mand, den Mand med det hvide Skæg; han