Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag
Forfatter: R. Nielsen
År: 1880
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: 331 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
fjerne Brøl jog Dyrene gjennem Busk og Krat: der var
vildsomt ude paa Heden.
Aar hengik, tre, ja fire Aar, lange Aar; endelig
kom Kongens Bud, at nu skulde Sønnerne hjem. Ved
Grændseskjellet, omtrent to hundrede Miil fra Rigets
gamle Hovedstad, flød der en mægtig Strøm; ved den
skulde de mødes. De stolte Brødre saae deres Billeder
i det klare Vand, og vilde slet ikke kjendes ved de
dybt Fornedrede. Der var da ogsaa to Overgange over
Strømmen, en prægtig Bro for Ridende og noget der-
fra et simpelt Gangtræ, hvormed de Riuge maatte tage
til Takke. Men, hvor blev den yngre Broder glad; han
følte sit Hjerte banke, da han saae den unge Pige,
hende han saa inderlig havde savnet, staae ved Bredden
paa den anden Side, som for at modtage ham. De to
Overgange fortsatte sig ad to forskjellige Veie, en bred
Kongevei og en lille Markvei.
Jo længere de droge frem, desto større var Til-
strømningen for at see dem. Da Optoget nærmede sig
Hovedstaden, blev Folkestimlen saa stor, at der formelig
dannede sig vandrende Mure af Mennesker paa begge
Sider. Herre Gud, sagde en eenfoldig Kone, der stod
ved Markveien, just som den yngre Brodér gik forbi
med sit Følge, skal det være Kongebørn; de ligne jo
grangivelig os andre fattige Mennesker. Nei, Moerlille,
svarede en gammel Mand med et hvidt Skæg og en
vigtig Mine, disse her ere ikke Kongebørn; det er nogle
Staadere, der har taget Leiliglieden iagt til at liste sig
frem. I kan da nok. see, at Tiggertøsen der er ingen
Prindsesse; nei, ovre paa den store Vei, der seer I
Kongesønnerne, hvor strunk de ride. — Det var en
kyndig Mand, den Mand med det hvide Skæg; han